- Project Runeberg -  Det Kongelige Fredriks universitet 1811-1911 : festskrift / 1 /
120

(1911) [MARC] With: Yngvar Nielsen, Bredo Morgenstierne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

120

ØKONOMI OG LØNNINGER. TØIEN GAARD

underlagt de almindelige Btatßmvndi^neterß lorßorF 0A ikke r)lot kontrol
lerende, men 0A822 l?eßtemmende ind^ripen.
Dette var imidlertid kun en enkelt Bide av den almindeli^e utvikling,
Bom vi ke»r nar vXret inde paa, 0F Bom k«rte den 3elvBtvrte korporation med
Bine
om end i dette tiliselde paa anden naand — kra middelalderen nen
tede traditioner over til at I)1i en av den demokrati^ Btvrte BtatB man^e
BtatBindretnin^er
de enkelte 3ider av denne utvikling, oF3aa sor3aavidt
univerBitetetB okonorni an^aar, vil der Benere l)1i anledning til at komme
tilkake.

univerBitetetB u^l/ter er det alene /snnlNFerne, Bom ner trsen^er en
82mlet lremBtillinF. I kordindelBe dermed maa oFBaa ’leiienlskkerne 0F over
nodet sornandlin^erne om ’loienz anvendelBe r)enandleB.
I.»nnin^erne sreml)vder intereBBe lra to Bider. De danner paa den ene
Bide univerBitetetB novedut^ikt. ?aa den anden Bide danner de den enkelte
univerBitetBlZererB indtXAt 0F Air 08 altBaa novedArundla^et kor univerBitetB
IZererneB «KonomiBke BtillinA.

Likesom det, som vi har set, gjaldt flere av universitetets indtægter,
fandt universitetskommissionen av 1812, at det under de usikre pengeforhold
var tryggest ogsaa at ansætte universitetets utgifter i korn. Kommissionen
hadde, uttaler den i indstillingen av 15 mars 1812, trodd for de væsentligste
utgifter at burde «antage en Maalestok, der med Hensyn til bestandig og
vedvarende Regel kunde nave en vis kaBtned og især være uafhængig af
Forandringer i det circulerende Numerærs Cours. Den rigtigste og simpleste
Maalestok at antage i saadant Øiemed er, saavidt skjønnes, Korn, at betale
i Penge efter Capitelstaxt . . .» Kommissionen indstillet i henhold hertil paa,
«at krofe3BorerneB I.e»nnin^er, etter
anBla^ne til 1 200
i dourant ai pari, kunde an3XtteB til omtrent 300
LvZ^ lor nver, nvilket
vilde Bvare til niin ken^eFaFe, reduceret til LvF a 4
pr.
Bom
omtrentlig Middeltal ak de nZermeBte 10
<lapitei3taxter k«r 1811.»
nermed var ikke, korkiarer KommiBBionen videre, at nver pro
feBBor netop Bkulde na 300 tsnder I)vg.
mere Bkulde lonninFerne
avpaBBeB ekter den enkelteB alder o^ kortieneBte, i nvilken nenBeende KommiBBionen antvder Bom p2BBende, at 5 vroseBBorer tik 400, 5 350, 7 250 OF 8
200 tsnder l?vF i aarliF 1«n, altBaa et totalkelsp av 7 100 tsnder, nvortil Baa
3kulde komme de 2 lektorerB og de «vri^e l)etienteB linninger med tilBammen
600 tsnder og kvXBtorB med 100 t«nder.
1 Opfatningen av universitetet som en statsindretning, hvis hele virksomhet og økonomi
strengt skal kontroleres baade av regjeringen og av stortinget, kommer just i denne periode
skarpt frem i protokolkomitéens indstilling om regjeringsprotokollernes gjennemgaaelse paa
stortinget i 1830; Ztortin^efterrewinZer 1814-33, 111, s. 269-74.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:43:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkfu1911/1/0204.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free