Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
122
ØKONOMI OG LØNNINGER.
TØIEN GAARD
gelig reßolution av 1 )’uni 1814. korel«dig nelt beßtemt i penge. Oagerne
regulerteß vißtnok i formen i korn, nemlig til 400 og 300 wnder dvg for
prokeß3orerne og 200 tsnder dvg for lektorerne
det de3temteß Bam
tidig. at gagen Bkulde utbetaleß med et ka3t delsp av 4 rdd. 8. v. for nver
wnde dvg. indtil univerßitetetß iinanßoMßtXndigneter tillot, at den naive
gage kunde utdetaleß ekter Kapitelßtakßt. I nußleiegodtg^e»reiße Bkulde der
utdetale3 100 rdd. 8. v. kor nver 100 tsnder dvg. I vor tidß penge varierte
altßaa 6ißße profeßßorglger, iberegnet nußieiegodtDGreißen. mellem 3 000 o^
4 000 kroner. Bom ti6li^ere orntait (8. 62). diev 6er ve6kon^eli^ reßolution
av 19 Beptenider 1814 tillagt 6en Boni kolleAietß BekretXr fun^eren6e profeßßor
en le>n av 400 rbci. 8. v.
De Baale6eB kaBtBatte profeB3orAaFer diev viBtnok me 6rette anBet Bom
altfor lave. I en foreBtillinF til kongen av 15 ledruar 1815 Klager kollegiet
nerover og trernnZever. at 6en for 6e tleBte nvanBatte prokeBBorer deBternte
lon av 1 200 rd6. 8. v. ikke er mere. en 6 unge, nvanBatte kontorcnefer
le»nneB mcci.
«Universitetslærernes Kaar,» neter det videre i forestillingen, «der efter den
første Bestemmelse syntes at blive saare fordeelagtige i Forhold til de øvrige daværende
norske Embedsmænds, ere saaledes ved de senere Bestemmelser blevne intet mindre end
attraaværdige. Da Staten imidlertid ei bør ønske at have et Universitet i sit Skjød, uden at
dette tillige opfylder sin Bestemmelse, Baa maa Staten og tilveiebringe de Midler, der ere
fornødne til at Hensigten med Universitetets Stiftelse kan opnaaes. Hidtil haver det Norske
Universitet kostet Statscassen saare übetydeligt, da det tildeels er underholdt ved Privat*
mænds frivillige Subscriptions Gaver. Men det væsentligste Middel til at bringe Universi*
tetet i Opkomst er upaatvivleligen at samme erholder duelige Lærere, og dette vil neppe
skee, naar det erfares, at de Lærere, som allerede ere ansatte, ei uden Næringssorger kunne
rygte deres Kald, og altsaa for at ernære deres Familier maa sysle med alskens Dont, uved*
kommende og fremmed for deres videnskabelige Hværv.»
Kollegiet kore^aar derfor, at ogßaa de nvanßatte univerßitetßlXrere likeBom de f«rßt anßatte faar nalvdelen av lsnnen utdetalt ekter Kapitelßtakßt. De
Bamlede kornlsnninger, Bom Bkulde utdetaleß ekter Kapitelßtakßt. vilde ekter
Kollegietß korßlag gaa op til et Bamlet del«p av 1 750 tsnder dvg, og kolle
giet mener, at univerßitetet, uten at tv til Btatßkaßßenß n^Zelp, av egne midler
Bkal kunne utrede dette delsp, idet der nenvißeß til det
lideiog de først utnævnte universitetslærere fik saaledes for aaret 1 oktober 1813—30 september
1814, for hvilket korngaZen regne6eB elter 1813 aarB KapitelBtakBt. en meget anselig gage. Da
den i penge beregnede halvdel av gagen utbetaltes efter rbd. 8. v., blev f. eks. Treschows
gage for dette aar i vor tids penge 1 1 100 kroner, og selv lienleb kik 4 040 kr. (foruten KuBleiegodtgjørelse). Om beregningen av gagerne til det første kuld av universitetslærere førtes
vidtløftige forhandlinger, som dog ikke frembyder tilstrækkelig interesse til, at en redegjørelse
for dem ner er paa sin plads.
ven kort ekter utnZevnte prokeBBor LBinark lik 300 t«n6er bvg eller 1 200 rb6. 8. v.
og 500 rbcl. 8. v. i nuBleiegocltgie>relBe. ven i oktober 8. a. Bom lektor anBatte bureaucnek
I.un<in Bkulc!e korelobig vZere uten BXlBkilt gage Bom lektor.
Xoncept nr. 47 kor 1815 i kollegiets arkiv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
