Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
ØKONOMI OG LØNNINGER. TØIEN GAARD
135
vendes til Universitetets størst mulige Fordel, da Professoreme, blandt andet
i Betragtning al det Tab, som de ved denne Resolution kunde lide, ere
blevne tillatte en ne»iere Gage, end de tilforn har navt Haab om at nyde».
Ved denne sidste bemerkning kan alene BigteB til de allerede i 1813 ansatte
professorer, hvis indtægter, som før omhandlet (s. 122), var blit uforutset høie
paa grund av de høie kapitelstakster. Men det indsees ikke, hvilken for*
bindelse dette kunde ha med Tøienspørsmaalet. Først nogen tid efter
den nævnte resolution blev av den norske regjering i den før omtalte ind*
stilling av 9 mai 1815 en gageforbedring foreslaat under forbehold av, at
proleBBorerne renoncerte paa sin ret til andel i Tøien, «hvilken i saa
Fald skal, for nogenledes at dække de betydelige Udgifter, som denne
Gageforhøielse medfører, sælges tilbedste for Universitetets Fond, dog med
Undtagelse af, hvad der til botanisk Hauge og til den derved ansatte
Gartner fornødiges». Det anførtes i indstillingen bl. a., at den oprindelige
plan, at opføre universitetsbygninger og professorboliger paa Tøien, hadde
møtt saa mange og saa store vanskeligheter, at universitetets resourser var
utilstrækkelige til at overvinde dem, likesom anlægget av universitetet paa
dette sted vilde bli meget übekvem for de studerende, og der vilde hengaa
flere aar, lorin^en endog blot de første innretninger og anlæg kunde bli
fuldført. Var universitetet blit anlagt paa Tøien, kunde professoreme nat
væsenlig nytte av at faa løkker utlagt der; men nu, da de kom til at bo
i byen, vilde de neppe ha synderlig gavn derav, da deres embedsforretninger
vilde hindre dem i at ha det fornødne jevnlige tilsyn dermed. Regjeringen
fandt det ogsaa billig, «at der ved Gaardens Salg blev aabnet nogle Hjælpe*
kilder fra Universitetets Fond, for at samme derved kunde blive sat istand
til nogenledes at dække de betydelige Udgifter, som de akademiske Læreres
forøgede Gager vilde medføre».
som le»r nXvnt bikal6t kongen ve 6reBolution av 25 mai 1815 in6Btil
lingen baa6e mccl nenBvn til gagelorne»ielBerne og clen lor clenne Btille6e be
tingede: renunciationen paa ret til anclel i ’lsien; men om 6enne eienclomB
Balg reBolverte kongen, at cler om 6ette punkt Bkul6e gjsreB normere in6Btilling til I^anB
naaciigBte beBtemmelBe.
Den Bvingning. Bom er loregaat i iBte 6epartementB og clen norBke reg^e
ringB nol6ning til clette Bp«rBmaal lra in6Btillingen av marB til inc^tillingen
av mai, kan man ikke anclet enck Kn6e paalal6en6e: i marB Bluttet man Big
nelt ut til univerBitetetB oplatning og vil6e na I’<3ienB
utclelt til pro
leBBorerne. i mai gik man enclog villere encl kongen i motBat retning og
loreBlog elet radikale Bkriclt, mccl engang at BXlge neie eienclommen.
llerav blev elet clog nel6igviB intet. Ve 6BkrivelBe lra IBte clepartement
av 12 iuni 1815 blev univer3itetBlXrerne avlor6ret erklsering, om cle vil6e
avgi 6en forlangte renunciation paa Bin ret til ’lsien mot at nvcle clen veci
kongelig reBolution av 25 mai beBtemte gagelorne>ielBe.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
