Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
LOKALER OG BYGGEFORETAGENDER I TYVE* OG TRETI*AARENE
universitetet lokale. Vi nar før set, at professor Platou i en fremstilling til
kollegiet av 20 februar 1815 utførlig hadde redegjort for grundene til, at Tøien
ikke ansaaes som p23Bende byggested for universitetsbygninger. To dage
efter, den 22 kebruar, indgav Platou en nv forestilling til kollegiet om, hvad
der burde sættes istedet, naar man opgav universitetsanlægget paa Tøien \
Han drøfter her først en almindelig omtalt plan om at bebygge de nedre
dele av Akershus fæstning med offentlige bygninger, deriblandt ogsaa
universitets*bygninger. Han har i og for sig intet imot «den Idee at sløife
en nu dobbelt unyttig Fæstning og kuns at lade staae tilbage Øvre*Fæstnin*
gens Mure som Levninger fra Middelalderen». Men nan frygter for oin
kostningerne og fremholder, at universitetet ihvertfald, indtil en saadan plan
lot sig bringe til utførelse, ikke kan undvære «et fast og bestemt Lokale til
Læsesale, Bogsale, Mineral* og Natural Cabinetter m. v.»
Der maatte derfor, fortsætter nan, søkes efter et lokale, som man alle
rede kunde faa indredet i de tilstundende sommermaaneder, og hvori man
kunde flytte ind til høsten, naar leiekontrakten med madame Moestue utløp.
Et saadant lokale frembød sig efter hans mening i tugthusbygningen, saa*
fremt der kunde bygges paa et almindelig rygte om, at tugthusets lemmer
skulde flyttes til Kongsberg. Den nævnte gaard vilde være «baade den be*
kvemmeste, for Ildsvaade sikreste og snarest indrettede Gaard for Universi*
tetet, naar man blot ikke støder sig over den lidt underlige Forvandling fra
et Fængsel til et Musernes Tempel». Professor Platou gaar derekter over til
en utførlig redegjørelse for, hvorledes de forhaandenværende bygninger skulde
kunne i det mindste interimistisk anvendes til universitetets bruk, og for
hvorledes man skulde kunne arrondere terrænget ved indkjøp av tilstøtende
løkker, saafremt man bestemte sig for efterhaanden at utvide bebyggelsen til
dekinitivt bruk for universitetet. Paa de tilkjøpte tomter — bl. a. Mangels*
gaarden — kunde man da efterhaanden ogsaa opføre boliger baade for lærere
og lærlinger, «hvilket allerede er og end mere vil blive en aldeles uundgaaelig
Nødvendighed, da Boliger og Logier blive ei for nogensomhelst Priis at
erholde».
I^lele dette Bpe»rBlnaal oortkaldt imidlertid, da planen om at klvtte tuFt
nuBet til XonABl)erF olev opgit.
Derimot hadde man fremdeles opmerksomheten henvendt paa Akershus
fæstnings nedrevold eller glacis som byggetomt for universitetet eller for
enkelte av dets bygninger. Saaledes hadde kollegiet i 1816 opkaldt fra
Kjøbenhavn hofbygmester Jessen for at utarbeide tegninger til biblioteks* og
museumsbygninger, og denne autoritet anbefalte glaciet som tomt for de
nævnte bygninger. Der blev virkelig ogsaa ved kongelig resolution av 2 juni
1817 anvist en tomt paa Kontraskjæret til bruk for universitetet 2.
1 Koncept ad nr. 64/1815 i kollegiets arkiv.
2 Se om tomtens begrænsning Annalerne, I, s. 451.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
