Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
LOKALER OG BYGGEFORETAGENDER I TYVE* OG TRETI*AARENE
149
ciog — veci prokeßßor Lugge — ordningen og l(2talogißeringen av denne 82M
ling, Bom 82mticiig op3tillecie3 i et vZereise i univerßltetßg22rcien. Ordningen
og Ic2t2iogißeringen kortßatteß kra 1830 av proletar d!.
l^oi-^Loe’.
0g322 utenkor den nve univerBitetBg2ard ernvervet universitetet i den
neromnandlede periode kaBte eiendomme til i?rul< lor Bit videnBlcaoelige
arbeide og Bin undervi3ning.
Først er i saa henseende at merke, 2t den tidligere (s. 47—48) omhand*
lede kra 1815 og 1816 av til univerBitetBdruk anvendte «Brænderi*» eller
«Medicinalvaredepotgaard» i 1824 gik over i universitetets eie. Gaarden
var, som vi har set, delt i 2 dele, den sydlige l*etages bindingsverksbygning,
som efter sin anvendelse kaldtes «Anatomikammergaarden», og den nordlige
2*etages grundmurte bygning (hvis tomt nu er bebygget med stiftsoverrets*
gaarden), som utgjorde lokale for det kemiske laboratorium og det fysiske
kabinet med tilhørende auditorier.
Ved kongelig proposition av 12 december 1823 foresloges det for stor*
tinget i 1824, at den hele eiendom 2 skulde overdrages til universitetet, mot
at dette overtok den paa Faar6en hvilende pantegjæld av 1 406 spd. 30
skilling. Det heter i propositionen, at «det er af megen Vigtighed for Uni*
versitetet at beholde denne Gaard, saavel med Hensyn til de der gjorte Ind*
retninger, hvis Frugter vilde være spildte, om Gaarden skulde fratrædes, som
til Vanskeligheden iat erholde et passende Locale istedetfor samme». Over*
dragelsen maatte «ansees saa meget mere passende, som den skeer til Fordeel
for en Stiftelse, hvem Staten skylder den største Omhue». Ogsaa kollegiet
uttalte i en til stortingets kirkekomité rettet erklæring av 25 februar 1824
ønske om gaardens erhvervelse for universitetet paa de angivne vilkaar og
oplyste, at der siden gaardens overtagelse var anvendt 3 200 spd. paa dens
indredning, og at gaarden ved en paatænkt utvidelse vilde tilfredsstille be*
hovet. Den nævnte stortingskomités 2v professor Platou forfattede indstil*
ling av 10 mars gik da ogsaa ut paa propositionens vedtagelse. Der
anførtes bl. a., at det litet vilde nytte at forlange en høiere kjøpesum av
universitetet, «thi en uudblivelig Følge deraf vilde være, at Storthinget maatte
paa den anden Side tillægge Universitetet en saa meget desto større Under*
støttelse ak Statskassen, hvilket blev at tåge med den ene Haand og give med
den 2ncien». Stortinget vedtok den 16 M2lB enstemmig indstillingen, og ved
skjøte av 8 juni, tinglyst 1 juli 1824 overdroges eiendommen til universitetet 3.
1 Om samlingens utvidelse i denne periode, se Annalerne, I, s. 481—84. Herav fremgaar,
at samlingen ved utgangen av 1832 omfattet 12633 eksemplarer, hvorav dog mange dubletter.
2 Se om den misforstaaelse, som i saa henseende gjorde sig gjældende, da eiendommen
i 1848 faldt tilbake til staten, Taranger: Historiske Oplysninger etc, 8. 122.
3 Utførlig referat av forhandlingerne og gjengivelse av skjøtet hos Taranger: Histo*
riske Oplysninger etc, s. 113—14.
I - 27
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
