- Project Runeberg -  Det Kongelige Fredriks universitet 1811-1911 : festskrift / 1 /
156

(1911) [MARC] With: Yngvar Nielsen, Bredo Morgenstierne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

156

LOKALER OG BYGGEFORETAGENDER I TYVE* OG TRETI*AARENE

vestlige volde paa løkkerne langs Ruseløk* eller Drammensveien. Det maa i
denne henseende erindreß, at det i den nævnte periode ikke var nogen saa
liketil Bak at komme fra byens centrum ut f. eks. til Ruseløkken, paa hvis
jorder univerßitetßbvgningerne senere anbragtes. «Kirkestrædet», som utgjorde
den nuværende Carl Johans gate fra Ekertorvet til Kirkegaten, hadde ingen
fortsættelse vestover; man kunde alene gjennem et kroket smug, «Krøllen»,
som ikke var passabelt for vogne, naa ned til sammenstøtet inellein Græn*
sen og den første del av Ruseløkveien (omtrent svarende til Carl Johans
gate fra I_lniverßitetßgaten til 3tortingßpla63). Overhodet stængte byens volde
med dermed sammenhængende bebyggelse mot byens utvidelse mot denne
kant. Og det utenfor liggende terræng var fuldkommen likeßaa landlig og
litet befærdet som strøket omkring Tøien. Lændet, særlig paa Tullinløkken,
var sumpig og gjennemskaaret av dype skjæringer og vanddamme, og langs
Bisletbækken, som gjennemstrømmet den hele strækning, og opunder de
vestlige bakker kunde jægere omkring 1830 gaa ut og skyte snepper 1 Hvor
fjernt fra byen disse trakter efter den almindelige opfatning var, finder bl. a.
sit uttryk deri, at løkken Marienlyst paa høiden like bak universitetsbiblio*
teket alene benyttedes som sommeropholdssted, hvorfra beboeren fandt det
nødvendig at kjøre i karjol paa sin daglige tur til og fra sit kontor nede i
byen i nærheten av festningen .
I diBBe lornold bragte imidlertid opf<3rei3en av kottet en g^ennerngripende
forandring. BlottetB ovgnieBter, l?rigadeaudit«r I.i^B^ov^, nådde enten k«r3t
ioreBlaat eller ialsald varmt Bluttet Big til den rnuligenB av kong (^arl lonan
Belv utkaBtede tanke at vZelge n«idedraget omkring lokken Lellevue Born
pladB lor Blottet. I^an var ogBaa den, Boni f»rBt nådde blikket aapent for
at 3kape den BinukkeBte forbindelBe inellern Blottet og byen og for anvendelBen
og reguleringen av den neie BtrZekning niellern dein. I^lan er i virkeligheten
den geniale Bkaper av neie <^arl
gate-Btr«ket, og univerBitetet Bkvlder
0g822 nam Bin fortrinlige beliggennet
kofter I^inßtow3 initiativ fore^og 3iotßkornrnißßionen i 1835, at der Bkulde
Btilleß et belop til denß raadignet, forat den kunde tilveiebringe en bekvem
og INBtsendig kornrnunikation mellern kongeboligen og byen, Btaaende i natur
lig forbindelße med en regelmX3Big plan for bvenß Bukceßßive utvidelße paa
denne Bide. 3kulde det, fremnoldt I^inßtow og Kommißßionen, med tiden
lvkkeß at ordne bvenß gater Baaledeß, at en like eller nX3ten like gate i for
iXngelße av 2lleen til kongeboligen f«rteß til Xirkeßtr2edet, og M2N dernXßt
med tiden korl^nget g2ten med bro over
like til 0810, vilde KriBti2ni2 derved uten tvil vinde 82erdele8 meget i bekvemmelighet og 3k^ onnet.
1 A. Collett: Gamle Christianiabilleder, 8. 254.
1 A. Collett : Gamle Christianiabilleder, s. 266.
3 Jfr. artikel i «Aftenposten» for 28 august 1910 :
Kristianias Baron Hausmann».

«Af Carl Johans^Gades Historie ;

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:43:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkfu1911/1/0240.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free