Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
162
LOKALER OG BYGGEFORETAGENDER I TYVE* OG TRETI*AARENE
uten FodtFie»reiße
enßterlirni^
at overlate univerzitetet den kornsdne Frund kattedeß
Ved kongelig resolution av 17 oktober 1839 blev stortingets beslutning
befalt tat tilfølge, og til medlemmer av en kommission til at føre overbe*
styrelsen og kontrollen saavel i teknisk som i økonomisk henseende med
byggearbeidet opnævntes kaptein H. A. T. Aubert, lektor C. P. B. Boeck
og kvæstor Collett 2.
Den saaledes av statsmyndigheterne fattede beslutning var av den aller
største betydning for universitetets fremtid, idet den sikret universitetet sær*
deles heldig beliggende, smukke og hensigtsmæssige lokaler, som ialfald i
den nærmeste menneskealder, som fulgte efter deres opførelse, i det store og
hele viste sig fyldestgj ørende for dets behov, og som endnu med de i tidens
rnedksr følgende utvidelser og forandringer er og længe vil bli fuldt
brukbare 3.
I henhold til de fattede beslutninger indkjøptes i 1840 den ovenfor om*
håndlede parcel av kvæstor Colletts eiendom for 3 936 spd. (skjøte av 31
januar 1843), planerings* og grundmursarbeider for universitetsbygningerne
paabegyndtes, hvorefter grundstenen høitidelig nedlagdes paa 30*aars=dagen
efter universitetets stiftelse, den 2 september 1841. Grundstenen 4 bærer en
latinsk indskrift, hvori universitetet betegnes som
Opus ex privata civium munificentia et publica civitatis liberalitate
profectum.
Uller, Born den okKcielle overBXttelBe lod :
«l!t VZerl^ af XorBlce Lor^ereB Opofrel3er o^ BtatenB Oavmildned.»
1 Enstemmig bifaldtes ogsaa en anden post i samme indstilling, nemlig om at der til*
lotes anvendt av universitetets byggefond 3179 spd. til opførelse av et magnetisk observator
rium og et meridianmerke paa det astronomsike observatoriums grund samt av to drivhus i
den botaniske have paa Tøien.
2 Av denne kommission ønsket Linstow at bli medlem og var meget misfornøiet over,
at dette ikke lykkedes ham. I en forestilling til sorenskriver Sørensen fra 1843 uttaler han,
at det akademiske kollegium paa det bestemteste erklærte sig mot ham (den nævnte fore?
stilling avtrykt i «Kunst og Kultur», Festskrift til professor L. Dietrichson, se s. 242). An*
tagelig var allerede dengang det senere sterkt fremtredende spændte forhold mellem Linstow
og Grosch indtraadt. — Av kommissionens medlemmer tiltraadte ikke Aubert, men ingeniør*
løitnant C. C. Hagemann fungerte i hans sted ; da den sidstnævnte døde, opnævntes Aubert
i 1843 atter til medlem av kommissionen; Collett, som fratraadte før arbeidets avslutning,
efterfulgtes av bureauchef Bendeke.
8 At de for samtidens øine endog kunde fremstille sig som urimelig store, bør ikke
forundre os. I statsraad P. C. Holsts i 1849 og 1850 forfattede optegnelser om sit liv og
sin samtid heter det saaledes (s. 287) : «Disse Bygninger, som nu nærme sig sin Fuld*
endelse, men som al k!lterBlXAten maaBl<e ville l)elincleB at være anlagte eiter en for vore
Forholde noget vel stor Maalestok, ville dog afgive Bevis baade paa Statsstyrelsens Libera*
litet og paa Nationens Smag og Dannelse.»
Den er necilaZt i micltbv^ninAen veci cien veBtre neclZan^, Bom lra veBtil?ulen s«rer
til I<^elcleren.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
