Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
PERSONALE OG VIRKSOMHET INDTIL 1845
187
kemiske laboratorium og fysiske kabinet og hadde i 1837 og 1838 været ute
med offentlig reisestipendium. Han døde allerede efter 11 aars lærervirk*
somhet. — Da professor Esmark var død i 1839, fandt man først 2 aar efter
en efterfølger for ham, idet den tyskfødte Carl Johann August Theodor
scn^«xk, som i en aarrække hadde været nvttemeßter ved Modums blaa
farveverk, den 15 mars 1841 utnævntes til lektor i mineralogi med speciel
forpligtelse til at foredrage metallurgi, proberkunst og bergfabriklære \ Da
Scheerer ved oprykning fra lektor til professor to gange maatte vike for lek*
torer, som var utnævnt senere end ham (V^elnaven og l^allager), var dette
vistnok medvirkende til, at han i 1847 tok Bin avsked og mottok en kaldelse
til professor ved bergakademiet i Freiberg 2 .
Da Schweigaard, som før omtalt, i 1840 gik over i den blandede juridisk*
økonomiske post, blev det av ham tidligere beklædte helt juridiske lærer*
embede ledig. Samtidig var en anden av lærerposterne i det juridiske fakul*
tet olit ledig ved professor Steenbuchs død høsten 1839. Man gik nu frem
overensstemmende med den nylig avgivne kongelige resolution av 23 novem*
ber 1839 om kundgjørelse av ledige universitetsposter, og som ansøkere
meldte Big de to juridiske kandidater Peter Jonas Collett og Georg
Fredrik Hallager, den sidste kun et par aar gammel kandidat. Da der
saaledes kun var to ansøkere om to poster, og begge efter fakultetets er
klæring ansaaes velskikket for disse stillinger, blev der ikke spørsmaal om
nogen egentlig konkurranse; men overensstemmende med de almindelige for*
skrifter i den tidligere omtalte kongelige resolution av 20 november 1837
blev det ved kongelig resolution av 12 januar 1841 (jfr. høieste resolution
av 11 februar 8. 2.) tillatt de to ansøkere at avholde 3 prøveforelæsninger
for elter et tilfredsstillende utfald at utnævnes til lektorer. Da dette var
første gang resolutionen av 1837, forsaavidt prøveforelæsninger angaar, blev
gjennemført 3, er det av interesse at notere, at efter fakultetets forslag de to
av forelæsningerne holdtes over opgivne, den tredje over selvvalgt emne; til
hver av forelæsningerne over opgit emne gaves en forberedelsestid av 8 dage .
1 Ved kongelig resolution av 11 september 1839 deltes efter en forestilling av professor
Xeilnau fagene 832lec1e8, at Xeilnau skulde læse over den egentlige mineralogi, geognosi og
bergbygningslære, og Esmarks efterfølger skulde ha de i teksten nævnte fag. — Protokols
komiteen paa stortinget i 1842 anket over, at baade Thaulow og Scheerer var ansat uten
den i kongelig resolution av 20 november 1837 foreskrevne prøve (eller alternativt midler?
tidig ansættelse). Under odelstingsdebatten var der endog tale om riksretsanklage, fordi
denne resolution ikke var l?1it meddelt kollegiet. Se Bt«rtinZB-l!sterretninAer 1836—54, 11,
8. 454-57.
kornolciet l(ritiBerteB av protolioikomiteen «Z uncier debat i odelstinget i 1848; ze
Bt«rtinZB-ekterretninBer 1836-54. 111. 8. 430 lk.
2 I tien kor omtalte ocielBtinABciel?at i 1842 i anledning av protol<oll<omiteenB inciBtillinA
om enciel iXrerutnZevnelBer veci univerBitetet anl<et 1.. K. Daa oABaa over lremFanABmaaten
vecl ciiBBe poBterB beBXttelBe. 3e Ttortin^-LtterretninZer 1836—54, 11, 8. 456.
Op^verne lincleB an^it i 1..
L.
avkancilinF om det MridiBl(e kal<ultet. 8. 49.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
