- Project Runeberg -  Det Kongelige Fredriks universitet 1811-1911 : festskrift / 1 /
189

(1911) [MARC] With: Yngvar Nielsen, Bredo Morgenstierne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

PERSONALE OG VIRKSOMHET INDTIL 1845

189

dengang fuldt saa meget som under universitetets senere utvikling hadde
aapent blik for vigtigheten av at gi undervisningen et praktisk tilsnit. Selv*
følgelig har undervisning gjennem selviagttagelse, eksperiment og praktiske
øvelser paa enkelte punkter efterhaanden antat andre og mere utviklede
former end dengang. Men av nogen egentlig principiel natur er dog disse
fremskridt ikke. Tiden nådde i det 19 aarhundredes første aartier et sterkt
praktisk tilsnit, og gammel stuelærdom var ikke i samme kurs som før.
Studerer man datidens forelæsningskataloger, aarsberetninger, forhandlinger
om lærerposter, fagfordeling, studieplaner og lignende, blir man baade slaat
av, hvormange rent praktisk*tekniske emner der behandles \ og hvorledes der
paa de forskjellige omraader av universitetets undervisning — alt efter emnets
egen art — er tale om eksaminatorier, praktiske øvelser, laboratoriearbeider,
eksperimenter, demonstrationer, seminarundervisning, hospitalstj eneste osv.
Pladsen tillater ikke i saa henseende at gaa i enkeltheter. Vi maa — ved
siden av, hvad tidligere er nævnt om naturvidenskabelige instituter osv. —
indskrænke os til kortelig at betragte dannelsen av et par særskilte instituter
til fremme av undervisningens praktiske side.
Det ældste av dem er det i 1818 efter professor Sverdrups initiativ
grundlagte filologiske seminar. Det var behovet for utdannelsen av dygtige
lærere for de lærde skoler, som i 1817 bragte Sverdrup til at foreslaa og
kollegiet til at støtte oprettelsen av en saadan læreanstalt. Skjønt ogsaa den
norske regjering gav forslaget sin tilslutning, blev det dog ved kongelig
resolution av 14 april 1817 henlagt indtil videre. Der blev nu paa det i
1818 samlede storting av repræsentanten pastor Schultz fremsat lovforslag om
et saadant seminar, og den til dets behandling nedsatte komité gav det en
varm støtte som en nødvendig foranstaltning — som det uttales — for at
hindre, at det lærde skolevæsen, paa hvis hensigtsmæssige indretning, god*
het og rigtige bestyrelse embedsmændenes og nationens videnskabelige
dannelse berodde, ganske geraadet i forfald. Odelsting og lagting vedtok
paa grundlag av nævnte komités og revisionskomitéens bearbeidelse av for
slaget en lovbeslutning, som saa overensstemmende med regjeringens ind*
stilling blev negtet sanktion. Som grund for denne anførtes bl. a. den al
mindelige betragtning, at Baadanne indretninger heller bør organiseres ved
kongelig reglement end ved lov, og at det var et indgrep i kongens embeds*
utnævnelses*ret, at loven gjorde en bestemt professor — nemlig professoren
i den græske og latinske literatur — til seminarets bestyrer 2. Samtidig med
sanktionsnegtelsen blev der — ved kongelig resolution av 14 august 1818 —
1 Se om disse fag i de første aar av universitetets virksomhet indberetningen av 1817
i «Budstikken» Iste aargang, spalte 600—12.
2 For regjeringen har vistnok dette været hovedindvendingen ; jfr. Pavels dagboks*
optegnelse 13 november 1817.
I - 32

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:43:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkfu1911/1/0273.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free