- Project Runeberg -  Det Kongelige Fredriks universitet 1811-1911 : festskrift / 1 /
204

(1911) [MARC] With: Yngvar Nielsen, Bredo Morgenstierne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

204

PERSONALE OG VIRKSOMHET INDTIL 1845

den gradvise indskrænkning av latinens herredømme ved universitetet.
Nogen direkte indflydeise kan man derimot neppe tillægge et litet skrift av
Grundtvig fra 1837: «Til Nordmænd om en Norsk l^»i-8l<o1e». Som
midlet mot en «unaturlig og tyrannisk Skole» anviser han her oprettelsen
av en «folkelig Høiskole», hvor der skal læres om «Folkets og Landets
og Moders*Maalets Natur og Beskaffenhed, nuværende Tilstand og natur*
lige Forbedring og Fremgang». Paa grundlag av en saadan folkelig høiskole
i hvert av de nordiske lande skulde der saa reise sig en fælles*nordisk viden*
B^adeliA n«iBlcc)le, et universitet, som skulde lære verden at kjende en nor*
disk videnskabelighet i motsætning til den latinske.
Der er vel in^en tvil om, at det var de ovenior omtalte Btr«rnnin^er
inden Belve de al<adeiniBl<e lcredBe, Born virket langt Bterlcere paa latinenB
BtillinF ved universitetet end de angrep paa den l^rde dannede og de
latinBlce el<Balnener og diBputatBer, Born i 1830-aarene av og til lcorn krem i
den oppoBitionelle, 3terlct deinolcratiBl(e preBBe, navnlig i «3tatBl?orgeren»
3id3te gang latinen endnu vi3te 3ig i Bin kulde pragt ved univerBitetet, var
viBtnol< ved l. d!. l^v^B c/lFputH^er kor licentiat- og dolctorgraderne 20 januar
og 4 rnarB 1842. Ved den fsrBte av dein rienvttet dog den ene av oppo
nenterne, proBel^tor I. I^eiverg
mot reglementet — det norBlce Bprog i den
uttrvlclcelige nenBigt at gi et Bt«t til at kjerne latinen.
Og al<ten gav Vi^el
naven anledning til (anonvint) i «Den d!on3titutionelle» kor 22 januar 1841
under titelen «I.atinBii DiBputatB» at rette et Bl<arpt angrep paa anvendelBen
av «det latinBlce ’lungernaal» ved de al<aderniBlie al^ter. Den tro, Bl^river
nan, at diBBe derved Bl<ulde kaa en korslcet lcrakt, er noB 08 l)1it Bvalc;
«man Ber, at I^atinitetenB llpolce ner er udlooen». I^ungekserdigneten i det
dsde Bprog er l)1it mere og mere 8^ elden, og «denne k!vneB Heldenned er
l)lot et
paa denB Bvindende
De NXvnte promotioner diev da ogBaa de BidBte, Bom koretogeB paa
latin ekter det gamle reglement. I^XBte gang der l<reerteB en dolctor — i
1847 — B^edde det, i l<rakt av ny lov og nyt reglement, paa norBl<.
korinden vi forlater det ner kenandlede emne: latinenB anvendene ved
univerBitetet, maa der endnu BigeB nogen ord om et kornold, Bom riXNger
83mmen dermed: prH/lMlnarlFtel-neH Btilling.
Vi nar tidligere Bet, at oenovet navnlig kor lZeger og
eml)edß
mXnd i l)egvndel3en av univer3itetetß virl^Bomnet gjorde det nødvendig at
aapne en gjenvei til dißße kor «ÜBtuderede». O^ennem en «krXliminZer
el(Bamen», Bom Icanßl<e N3ermeßt I<an Bammenligneß med Benere tiderß middel
3lcoleelcß2men, og nvortil l^un et udetvdelig l<^endßl<ap til latin lcrXvedeß (og
1 Jfr. C. W. Bcnni7i.r!k: «Vore latinske Bedsteforældre» i «Samtiden» 1910, s. 492—93.
" Optat i hans «Samlede Skrifter», II (Kjøbenhavn 1867), s. 70 ff. Blandt motartikler,
som forsvarte latinens bruk i denne anvendelse, kan nævnes: «En latinsk Disputats» av
Lucas (H. J. Thue) i «Tiden» for 1841, nr. 16.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:43:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkfu1911/1/0288.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free