Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNIVERSITET OG STUDENTER.
STUDIER OG VIDENSKABELIGHET
223
dinavien, rnenß de to Bidßteß produktion i ikke-Bkandinavißke. 83erliF tvßke 0A
en^eißke, tidßßkrikter 0F i det neie dereß r)ersinineiße i utlandet vZeßentliF kalder
ekter 1820.
Av de i tyve* og treti*aarene til universitetet knyttede videnskapsmænd
var vistnok Abel, Keilhau og C. Boeck de, som i denne periode vandt det
største navn utenfor landets eller særlig utenfor BkandinavienB grænser. Alle
3 skrev meget i fremmede tidsskrifter, og de to sidste oplevet at bli ined
lemmer av en mængde fremmede lærde selskaper. Ogsaa Schweigaard skrev
— i 1834 og 1835 — i et dansk og i to franske tidsskrifter; men hans fagkreds
henviste ham dog væsentlig til den særlig norske videnskaps grænser. Dette
gjaldt ogsaa i nogen, om end langtfra i samme grad P. A. Munch og Ru*
dolf Keyser. Navnlig den første av dem skrev en del i fremmede — særlig
danske — tidsskrifter og vandt et almen*europæisk navn, men dog hoved*
sagelig i tiden efter den her skildrede periode. Ogsaa C. Holmboe, M. Blytt,
medicinerne F. Holst og C. Heiberg og enkelte andre skrev litt i fremmede
tidsskrifter og var allerede i denne periode kjendt av fagfæller ikke blot i de
skandinaviske lande, men ogsaa utenfor diBBe. Hvad særlig samarbeidet
rnellern skandinaviske videnBlcapBMXnd an^aar, hadde dette længe været mindre
utviklet, end man kunde ha ventet
Det fik dog for naturvidenskapernes
vedkommende et sterkt fremstøt ved de skandinaviske naturforskeres første
møter, i Gøteborg i 1839, i Kjøbenhavn i 1840. i Stockholm i 1842 og i
Kristiania i 1844.
Kristianias isolerte beliggenhet under datidens kommunikationsforhold
kom ogsaa tilsyne deri, at man i dette tidsrum kun sjelden hører tale om
fremmede videnskapsmænds besøk. En undtagelse forsaavidt dannet som*
meren 1824, da Heinrich Steffens, Berzelius og den franske geolog Brong*
niart gjestet Kristiania, og den førstnævnte gjorde geognostiske undersøkel*
ser i byens omegn sammen med Keilhau 2. Tyve aar efter, ved det ovennævnte
skandinaviske naturforskermøte i Kristiania den 12—17 juli 1844 gjestedes
byen av en række fremragende fremmede videnskapsmænd, deriblandt Berze*
1 Det er vistnok rigtig naar det i en kritik av universitetet fra 1840 heter: «Universi*
tetet staar der isoleret; en Vexelvirkning med de andre skandinaviske Universiteter finder
kun i en meget ringe Grad Sted» (Gustav Thaulow: «Mine Ønsker for det norske Uni*
versitet», oversat fra tysk i Annalerne, 2den række, I. 8. 333). — Det kan i denne forbindelse
nævnes, at da rektor ved Kjøbenhavns universitet i 1836 hadde indbudt Kristiania universitets
lærere til at bivaane reformationens sækularfest, besluttet kollegiet i møte den 10 september
nævnte aar (jr.snr. 568 i forhandlingsprotokollen), at indbydelsen alene skulde sættes i cirkulation blandt universitetslærerne, men ingen takkeskrivelse sendes. Antagelig har alene
indbydelsens form været grunden til denne beslutning. Men den undlatte tak skal ha vakt
en übehagelig opsigt; se L. Daae i «Vidar» for 1887, s. 81.
2 Ifølge B^rrrrxz: «Was icn erlebte», IX, s. 255, skal Sir Humphrey Davy ved den
nævnte anledning sat stevne i Kristiania med de to sidstnævnte videnskapsmænd; men han
kom ikke længer end til Sarpsborg. Jfr. Y. I^iri.Bl^: Grey J. C. H. WedeLJarlsberg, 111,
8. 394. Om Schleiermachers besøk i 1833, se nedenfor.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
