- Project Runeberg -  Det Kongelige Fredriks universitet 1811-1911 : festskrift / 1 /
226

(1911) [MARC] With: Yngvar Nielsen, Bredo Morgenstierne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

226

UNIVERSITET OG STUDENTER.

STUDIER OG VIDENSKABELIGHET

drag saa utstrakte og lange som mulig, og det endeløse diktat gjorde, at tiden spildtes med
avskrivning. «Det saakaldte Juristeri er ikke andet end en nødvendig Følge af en tør For*
malisme, som bliver det uundgaaelige Resultat af den skildrede Universitetsvirken, hvor
Aanden ligger død, overvældet af det bugnende Stof.» — I det hele: «clen egentlige aandelige
Dannelse, som Universitetet skulde moclne. bliver ringe og mere svag i Forhold til Tid og
Opofrelse.» Hvad der manglet er «Liv, en sand Aeclie^en vic!enBl<ai?eli^ Aand og klar Be«
vidsthed om det ophøiede Formaal.» Dette ytrer sig ogsaa i den paafaldende literære uvirk*
somhet fra universitetslærernes side. Selv i tidsskrifter er det en sjeldenhet at træffe en unis
versitetslærer, og endnu sjeldnere har det, de skriver, noget værd. Det synes aldrig at være
faldt dem ind at sætte sig i spidsen for et saadant tidsskrift og delta i dets redaktion med
liv og kraft. Døsig var det ogsaa gaat med bestræbelserne for at oprette et videnskapsselskap.

Er der nu end en del ensidighet og overdrivelse i disse anker, saa blir
der dog nok tilbake, som enten gir et sandt billede av virkeligheten eller i
det mindste er uttryk for, hvad man i aandelig høitstaaende kredse dengang
mente om universitetet *. Man hadde ogsaa ved universitetet selv i begyn*
deisen av 40*aarene en sterk følelse av denne likeoverfor universitetet litet
gunstige opinion. I en av det filosofiske fakultet i anledning av tundatB
revisionen nedsat komités betænkning av 1841 heter det f. eks. herom: «Det
er overhovedet umiskjendeligt for den, som med et opmærksomt Øie følger
Tingenes Gang, at Universitetets Anseelse er i den offentlige Mening dybt
sjunken. Hverken Institutionen selv eller dens Personale, som Lærere og
VidenBl<lr)BinXnd betragtede, mødes nu med den Velvillie og Agtelse som i
fordums Dage.» Som et tegn paa manglende videnBlcal)eli^e interesser i aka*
demiske kredse blev det ogsaa opfattet, at det i den hele periode udeluk*
kende var medicinere, som tok akademiske grader, og at særlig magister*
graden, som ophævedes i 1845, aldrig blev tat 2.
Men har man med større eller mindre ret kunnet bebreide universitetets
lærere manglende videnskabelig interesse, saa er det dog sikkert nok, at feilen
ikke altid laa paa universitetslærernes side, men at trange og isolerte forhold
paa mange maater hemmet dem baade i fri videnskabelig produktion og i
et nsiere anlæg av deres undervisning. Endnu Baa sent som i 1847 kunde
P. A. MUNCH klage over, at «en ViclenBl<al,BMHnclB Stilling her til Lands, under vore
materielle Omgivelser er temmelig trist; naar jeg erindrer mig», fortsætter nan — i et brev
til Jacob Grimm — «det videnskabelige Liv i Kjøbenhavn og Paris, og al mine Venner, der
have været i Berlin,
erfarer, hvilken behagelig aandig Samvirken Videnskabernes
Dyrkere der have med hverandre, medens Enhver her staar saa at sige isoleret og under en
üblid Natur har at l<)XMpe med økonomiske I>vk, der længer sydpaa ikke vilde føles — da
kunde man nok ofte fristes til at ønske sig andetsteds
» 3.
«^Iol8enl?Iacl8»-l«rlatteren8 relorrnplaner — l?I. a. oprettelBe av llere aclMnl<t-Btipenclier
— intereBBerer 08 minclre i clenne BammennXN^. k«rBaaviclt cle an^aar univerBitetetB korvaltninA, lcommer vi till?al<e til cliBBe Bp«rBmaal i lordinclelze mccl univerBitetB-lunclatBenB reviBion.
2 I 1834 blev cloF en avnancllinF lor 6en teoloZiBl<e licentiatZracl in6leveret av Benere
BtiktBprovBt dlauB Daae o^ antat av lakultetet, men il<l<e lorBvaret, i6et korlatteren Bamme aar
utnZevnteB til 80Anepre8t (I^orBl< lorlatter-l.exil(on).

3 Norsk Forfatter.Lexikon, IV. s. 171-72.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:43:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkfu1911/1/0310.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free