Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
228
UNIVERSITET OG STUDENTER. STUDIER OG VIDENSKABELIGHET
åndelig maa det nXvne3. at univer3itetet. Bom tidligere NXrmere paaViBt, e,konomiBk var kommet i et klarere kornold til 3taten. Det var gaat
over kra at vZere et til en viBB grad autonomt 03 korut3XtningBviB paa Big Belv
beroende IZerd 82mlund i de g2mle univerBiteterB 22nd, til at bli en BtatB
indretning med Bin k23te og Bikrede pla6B paa BtatBbudgettet, men 0g822 med
den derav kslgende avnXngignet av BtatBinvn6iFneterne, nviB l^ontrol lilce
overkor univerBitetetB virl(Bolnnet var l)1it rnere OF mere eKelctiv.
I forbindelse hermed kan vi ogsaa følge en demokratisk, folkelig og
national utviklingslinje. Først og fremst latinens fremtrædende tilbakegang
over hele linjen henimot dette ti63rum3 slutning. Men 6ernXBt 0382a et
mindre «lærd» anlæg av den hele undervisning og en utvidelse av lærer*
kræfterne just paa de omraader, som enten stod i en direkte forbindelse med
det praktiske livs behov eller sigtet til et nøiere kj endskap til og en dypere
forstaaelse av landet og folket selv og dets utvikling. Ogsaa forbindelsen
mellem studenterne og de yngre, fra deres egne rækker utgaaede universitets*
lærere var intimere og mere befrugtende, end forholdet i det første snes aar
av universitetets virksomhet hadde været.
paa 6en an6en 3i6e kan detra^tnin^en av 6iBBe IvBpunkter ikke
drin^e 08 til at overBe, at utviklingen endnu paa mange punkter laa Blemt
tilbake.
v6re vilkaar var en6nu i degvn6elBen av lirti-aarene
i mange nenBeen6er v6erBt tarvelige. Der var lagt grun^Btenen til nve uni
verBitetBdvgninger; men 6e gamle, nvori man en6nu iXr6e6e3. var nelt utilBtrXkkelige og litet ti6BMXBBige. Ikke kaa av univerBitetBiXrerne var enten
meget gamle mXn6 eller uten nogen kremtrX(ien6e IZerer- eller vi6enBkadelig
l)egaveiBe, og likeoverkor aanclen ved univerBitetet i elet neie g^jorcle cier Big,
Bom vi nar Bet, Bterke anker g^l6en6e, Bom viBt ogBaa korBaavi6t var beret
tiget. 80M 6et ikke nelt na66e avBtreiiet prXget av mere at vZere en ekB2menB
anBtalt kor Bt2tBtj enere encl en viclenBkabelig iXreanBtalt.
Der nang neller ikke litet ig^en av 6et mi66elalclerlige univerBitetBVXBen,
daa6e me6nen3vn til 3tvreiBe, keBter og programmer, grader og 6iBputatBer,
un6erviBning og ekBamener.
paa 6i33e punkter er ciet univerBitetet i vXBentlig graci mocierniBereB
g^ennem tillegget til univer3itetBkun6atBen av 17 Beptemder 1845.
Denne vigtige lov, Bom Bammen mcci cle encinu uopnXvecle ciele av kun
6atBen av 1824 vedblev at danne det vX3entlig ukorandrede lovmXBBige
grundlag kor univerBitetet like indtil den nve univerBitetBlov 2v 1905, blir
derkor det N2turlige utg2ng3punkt kor vor ben2ndling 2v univerBitetetB niBtorie
i den k«lgende periode.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
