Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
234
FUNDATS.REVISIONEN AV 1845
er demvndiget til at 2V3^»re, umiddelbart indßende3 til vedkommende
re3^erin3Bdepartement. 03 av § 4 om korßXtet i l^oiieFiet. Bom nedenfor
Bkal omtale3.
Angaaende kollegiets sammensætning og forsætet deri gjorde der sig
mange avvigende meninger gjældende. Samtlige fakulteter og undervisnings*
kommissionen foreslog, at kollegiets formand skulde være en rektor, som
valgtes av alle universitetslærere. Derimot foreslog kollegiets pluralitet og
revisionskommissionen, at kollegiet selv aarlig skulde vælge sin formand inden
sin egen midte, en ordning, som ogsaa fandt de følgende instansers tilslut*
ning og blev lovens endelige (§ 4). Dette betegnet et væsentlig fremskridt
likeoverfor den kvartalsvise skiften av formand, som var blit den faktisk
gjældende ordning efter prokanslerens oprykning til kansler. Først i den
nye universitetslov av 1905 blev den rektor*institution indført, som de fleste
av universitetets myndigheter allerede i 1841—42 hadde holdt paa. To av,
fakulteterne — det juridiske og medicinske — og en minoritet i kollegiet
hadde foreslaat den først ved lov av 25 februar 1860 gjennemførte ordning,
2t det filosofiske fakultet skulde deles i to, nemlig et niBtoriBk-lii030li8l( og
et matematisk*naturvidenskabelig, og kollegiet beståa av de 5 dekaner, Baa
ledes at de to assessorer bortfaldt. Denne reform trængte dog dengang ikke
igjennem; men man beholdt de 4 fakulteter og kollegiets sammensætning av
disses dekaner og 2 av det filosofiske fakultet valgte medlemmer. Derimot
indførtes den av revisionskommissionen foreslaaede forbedring, at Baavel
dekaneme som de to nævnte professorer skulde vælges paa 2 istedenfor paa
1 aar, saaledes at halvdelen av kollegiets medlemmer uttraadte hvert aar.
Hertil knyttedes endvidere den forandring, at den, som hadde fungert 2 aar
som dekan, kunde undslaa sig i den følgende periode, og at dette OF3aa
gjaldt, hvor vedkommende fakultet kun hadde 1 professor, som BaaledeB var
selvskrevet kollegiemedlem. Naar nan benyttet sig av den nævnte ret til at
undslaa sig, skulde en lektor tilkaldes (§§ 2-3)
Dette tilkselde indtrak 03322
nogen gange, saaledes i 1846 i det juridiske, i 1847 i det medicin3ke og i
1854 og 1857 i det teologiske fakultet. Spørsmaalet bortfaldt, da loven av
1866 ophævet forskjellen mellem professorer og lektorer.
I forbindelse med disse Bp«rBmaal hadde man ved universitetet 03322
indgaaende drøftet spørsmaalet om en fuldstændig ophævelse av fakultets?
inddelingen. Ved lærermøtet den 15 oktober 1842 hadde merkelig nok en
anselig pluralitet, nemlig 12 av samtlige 19 tilstedeværende universitetslærere
stemt for dette radikale skridt. Denne stemmegivning foranlediget en lang
redegjørelse fra professorerne Vibe 03 Aubert, hvori fakultetsinddelingens
berettigelse og hensigtsmæssighet P22 en overbevisende maate fremholdes.
Hertil sluttet sig ogsaa en række andre særvota 822ve130m det enstemmige ak2de1 Under odelstingsdebatten foreslog L. K. Daa, at dekanstillingen i like grad skulde
staa aapen for professorer og lektorer, men fik ved voteringen kun 11 stemmer med sig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
