- Project Runeberg -  Det Kongelige Fredriks universitet 1811-1911 : festskrift / 1 /
235

(1911) [MARC] With: Yngvar Nielsen, Bredo Morgenstierne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

FUNDATS*REVISIONEN AV 1845

235

miBke kollegium. lender lovreformenB visere r)earl?eidelBe kom dette Bpe»rB
maal overnodet ikke op.

Et andet spørsmaal, hvorom der hersket stor meningsforskjel, gjaldt,
hvorvidt der burde være flere klasser av universitetslærere end professorer
og lektorer. Det filosofiske fakultet og kollegiets pluralitet holdt paa, at der
skulde være adgang til at ansætte yngre mZend som universitetslærere ("c/ocenter)
uten sæte og stemme i fakulteterne \ Og undervisnings* og revisionskom*
missionerne gav bestemmelsen den form, at kollegiet med kongelig approda
ti on skulde kunne la talentfulde unge mænd optræde — uten fast ansættelse —
som lærere og som eksaminatorer og censorer ved universitetet. Kirkedepar*
tementet og overensstemmende hermed den kongelige proposition utelot be*
stemmelsen som unødig, særlig under henvisning til de fra 1840 av utdelte
adjunkt*stipendier. Derimot foreslog stortingets kirkekomité docent*institu*
tionen optat. Komiteen fandt det nemlig ønskelig, at der aapnedes talent
fulde unge mænd adgang til uten altfor stor utgift for det offentlige at op
naa kaBt ansættelse ved universitetet. Forslaget vakte adskillig debat i stor*
tingets avdelinger, og trods indsigelser fra Schweigaard og L. Kr. Daa, som
i dette spørsmaal stod sammen, gik forslaget igjennem i odelstinget. Det
faldt imidlertid i lagtinget, hvis anmerkning om dette punkt bifaldtes ved 2den
gangs behandling i odelstinget 2. Fundatsen blev altsaa i dette punkt uforandret.
Der var fra alle Bider enignet om, at der var grund til at Zendre den
Btive regel i kundatBen av 1824 § 24 om de 2 aarlige /lSl’tl’c/Fc/IFe .- rekorrna
tionBfeBten og KongenB k«dBelBdag Barnt 2-Bepternrier-keBt nvert 25de aar, alle
med latinBk program og latinBk tale. DiBBe feBter var, Bom den filoBofiBke
fakultetB-komite uttrykte det, «ned3Mnkne til tomme formaliteter, nviB l_ld
f«relBe er kleven til en Lvrde, og nviB LivaanelBe nar lidet eller intet tillok
kende». 3pe>rBmaalet var alene, nvor langt man i denne nenBeende durde
gaa. Kollegiet og de to KommiBBioner overlot det til kollegiet at l?eBtemme
feterne og gav valgkrinet mellem det latinBke og det noi^ke Bprog. Den
kongelige propoBition nenla derimot l)eBtemmelBeBretten om feBterne til
kongen. menB BtortingetB kirkekomite vendte tildake til KommiBBionBforBlaget.
I odelBtinget koretrak man ekter en del dedat at la § 24 i kundatBen av 1824
nelt utgaa, uten at BZette nogen ny l)eBtemmeiBe om univer3itetBleBter iBtedet.
kolgen nerav maatte l)li, at det overloteB til univerBitetet Belv at l?eBtemme
Bine feBter og formen for dereB nsitidelignoldeiBe.
Den maate, nvorpaa denne trinet Kenvttedeß, tik ikke ringe detvdning,
idet den gav universitetet et Zendret og mere tidBMXBBig prZeg i detß optrseden
1 Det medicinske fakultet hadde ogsaa foreslaat den navnlig i Tyskland kjendte ordning
med pvivat=docenter optat. Det samme var sterkt anbefalet ien fra tysk overzat avhandling
av Gustav Thaulow: «Mine Ønsker for det norske Universitet» (^nnalerne, 2den række, I,
s. 311).
2 BtortinBs-etterretninBer 1836-54. 11^ 8. 779 t?.

¦•>

v

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:43:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkfu1911/1/0319.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free