Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
254
FEMTI*AARS.FEST. - UNIVERSITETETS VIRKSOMHET OMKRING 1860
Som vedrørende universitetets økonomi i mere omfattende forstand bør
i denne forbindelse ogsaa universitetets legatkapitaler kortelig omtales. Efterat
bevilgningen av statsmidler til trængende studenters understøttelse var bort
faldt fra 1839 av, var universitetet i denne henseende alene henvist til disse
private legaters avkastning og til de av kongen og kronprinsen indstiftede
stipendier. Tidligere (s. 218—20) er redegjort for de legater, som indtil 1845
var kommet universitetet tilgode. Forøkelsen herav fra nævnte tidspunkt
indtil 1861 var ikke stor. I 1849 indstiftet kronprinsen et aarlig stipendium
paa 600 kr., som skulde anvendes dels til prismedaljer for avhandlinger, dels
til trangs^stipendier. I 1853 gaves fundatsen for legatet «Prins Gustavs
Minde» med en kapital paa 6000 kr., hvis renter skulde utdeles til en musi*
kalsk begavet og trængende student, samt for rektor Arentz legat, og i 1859
for det Wexehke legat til trængende teologiske studenter. Som før nævnt
kunde ogsaa det Skjelderupske legats renter ifølge det ændrede gavebrev av
1849 subsidiært anvendes til trangs*stipendium. I det neie kunde der
dog i aaret 1861 alene utdeles trangs=stipendier til et samlet beløp av ca.
8300 kr., fordelt paa 74 studenter . Foruten de egentlige trangs*stipendier
utdeltes der ogsaa jevnlig syke*stipendier av de til blandede og tilfeldige
utgifter bevilgede midler.
Til reisestipendier eller andre videnskabelige stipendier nådde man av
private legatmidler i 1861 fremdeles alene til delvis raadighet det før omtalte
Schytteske legat (jfr. 8. 219).
Naar universitetsbudgettets lønningskonto fra tyve^aarene til 1861 var
steget Baa sterkt, som vi ovenfor har set, berodde dette ikke paa en forhøi*
ning av lønningerne, men paa en forøkelse av universitetslærernes og funk*
tionXrerneß antal. Gageregulativet av 1827 var endnu i jubilæumsaaret det
gjældende med den før omtalte forandring, at gagerne, med undtagelse av
de par ældste professorers, nu i sin helhet beregnedes i penge. En forbe*
dring i stillingen var jo vistnok forsaavidt indtraadt, som pengesedlernes kurs
fra sit minimum i 1822 efternaanden var forbedret og i 1842 var naadd til
pari eller fuld sølvværdi, saaledes at de regulerte gager fra denne tid av var
fuldt effektive. Men paa den anden side var stillingen betydelig forværret
derigjennem, at dels antallet av lektorgager (paa 3000 kr.) var sterkt øket i
forhold til professorgagernes antal, delß antallet av de laveste professorgager
(paa 4200 kr.) var likesaa sterkt øket i forhold til de høiere professorgager.
Mens saaledes av 21 lærergager i 1827 kun de 9, altsaa under halvparten,
tilhørte de nævnte 2 laveßte lønningsgrupper, var dette i 1861 tilfældet med
21 av 35 2, a1t822 henved ’2 k. Dette medførte et langt langsommere avance*
1 Et utdrag av regnskapet for universitetslegaterne for aaret 1862 findes indtat i aars*
beretningen for dette aar (Annalerne, 3dje række, V, s. 49 ff.). Jfr. diskussion om utdelingen
av trangssstipendierne i «Morgenbladet» for 1, 3 og 15 april 1856.
8 To «personlige» gager medregnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
