Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
FEMTI.AARS.FEST. - UNIVERSITETETS VIRKSOMHET OMKRING 1860
255
ment 03 overnociet en korminc^ket utzi^t til at naa op til 6e ne»iere !snninFßKlaßßer. Der var Baale6eß lektorer, cier 3t06 8«m 82a6anne i 11 aar eller
mere, korinten eie opnaa66e at bli prokeßßorer
I_lncler ciiBBe oMBtXnciiFneter var elet naturliAviB av Btor l?etvcininF lor
univerBitetBlXrerne, ekter nvilke principper oprx^nin^en /ra iektor tl7 pl-o/eFHor
Bkul6e iincie Bte6. 3om clen Btore o^ alminnelige re^el na6cie i Baa nenBeen6e
et Btren^t anciennitetBprincip vXret kul^t. Baale6eB at 2el6Bte utnZevnt lektor
rykket op til prokeBB«r.
like3om i enkelte tilksel^e en ny univerBitetB
lXrer Btral<B utnXvnteB til prokeBBor, nav6eB der oFBaa ekzernpler paa, at
anciennitetBprincippet var drutt ve 6oprvknin^en fra lektor til proletar. 0^
i cien kon^eli^e reBolution av 10
1828, ve 6nvilken lektor ?oul
utnXvnteB til prokeBBor ine6 fordi32aeiBe av et par Xl6re lektorer, var 6er i
poBt 111 tat et alinin6eliF kordenol6 om konAenB a^FanF til «at anBZette ve6
I^lniverBitetet uciinerke6e
lremkor 6e ?roke3Borer, 6er nu eller krern
ti6i^en anBXtteB». 0^ 6ette kordenol6 kortolke6eB ialial6 av 6eln. Bom var
imot en BtrenF defe»iAelBe av anciennitetBprincippet, Bom
ikke olot
anBXttelBen av nve univerBitetBiXrere, men oFBaa oprvknin^en kra lektor til
proieBBor.
Spørsmaalet kom navnlig under diskussion og gav anledning til skarpe
meningsutvekslinger ved nogen ledigheter i professorembeder i aarene 1847—
1850. Ved 3 saadanne ledigheter søkte lektor Faye om med forbigaaelse av
ældre lektorer at utnævnes til professor, idet han navnlig paaberaabte sig sin
høiere alder og sin lange tjenestetid i statens tjeneste, forinden han utnævntes
til lektor. De to første gange — i 1847 og 1849 — maatte dog kave staa
tilbake for ældste lektor, henholdsvis Hallager og Platou, for den sidstes
vedkommende under sterk dissens i regjeringen. Men 3dje gang, da i 1850
oprykning til den efter Skjelderup ledige professorpost skulde finde sted,
seiret Faye over den daværende ældste lektor Monrad, idet førstnævnte 12
juli 1850 utnævntes til professor 2. Da ganske kort tid efter en ny prokeßßor
’ I en tidligere forbindelse (s. 128) er omtalt de forslag, som fremkom paa stortinget
i 1845 om nedsættelse av universitetslærernes gager og forflerelse av deres antal. Da Kirkes
departementet i sin indstilling om disse spørsmaal i 1848 hadde uttalt sig mot de nævnte
forslag, fremkaldte dette en skarp avispolemik mellem kand. jur. Rolf Olsen, som i «Morgen*
bladet» nr. 71 tillæg og 73 for 1848 angrep universitetslærerne, og rektor F. L. Vibe, som
imøtegik ham i «Rigstidenden» for samme aar. Disse sidste artikler utgaves av studenter*
samfundet i bokform under titelen: «Morgenbladet og Universitetet; et Bidrag til retmæssig
Bedømmelse saavel af Universitetets som Morgenbladets Virksomhed». Polemikken fik et
efterspil i 1852; se artikler i «Morgenbladet» nr. 296 og «ChristianiasPosten» nr. 1422, 1488
og 1493 for nævnte aar.
2 De nZevnte 3 prokeBBorutnXvnelBer var BienBtan6 kor 6r«>ktelBe 03 kritik av protokolkomiteerne paa BtortinZene i 1848 03 1851 03 un6er 6edatterne i o^ektin^et an^aaen6e 6iBBe
komiteers in6BtillinBer : 8e Btortin^B-LkterretninBer 1836—1854. 111. 8. 432 11. oZ 1082 lk. Bamt
det lier citerte.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
