Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
260
FEMTI*AARS*FEST. - UNIVERSITETETS VIRKSOMHET OMKRING 1860
Nissen (1854); det juridiske med Thorkel Halvorsen Aschehoug (1852);
det medicinske med Frants Christian Faye (1846), Carl Wilhelm Boeck
(1846) og Joachim Andreas Voss (1850); det historisk=filosofiske med Carl
Richard Unger (1851) og Johan Edvard Thaasen (1860); og det matematisk=
naturvidenskabelige med Halvor Heyerdahl Rasch (1847), Ole Jacob
Broch (1848). Emil Bertrand Munster (1850), Michael Sars (1854),
Lauritz Martin Esmark (1854). Carl Frederik Fearnley (1857) l,
Theodor Kjerulf (1858), Hartvig Caspar Christie (1859), Sjur Aas*
mundssøn Sexe (1860) og Peter Waage (1861). Alene disse navne gir et
ganske sterkt indtryk av det fremskridt, som de videnskabelige studier ved
universitetet hadde gjort siden den første tid av dets virksomhet.
Men dette indtryk økes, naar man sammen med kredsen av professorer
og lektorer i 1861 stiller aarets adjunktstipendiater, blandt hvilke man finder
navne som Fredrik Brandt, C. Bjerknes, Sophus Bugge, Oluf Rygh,
G. W. Lyng og H. Mohn.
Fra slutningen av firti*aarene var ogsaa en ny fagkreds optat i universi*
tetets undervisning, idet der for de teologer, som ønsket det, læstes over
lappisk og kvænsk. Fra 1 januar 1849 krævedes der kundskapsprøve i disse
fag av ansøkere til de geistlige embeder i visse nærmere bestemte prestegjeld
fra Namdalen til Finmarken. Undervisningen var først overtat av presten
Stockfleth 2. Men Jens Andreas Friis, som fra sommeren 1847 til høsten
1849 hadde været universitetsstipendiat i de nævnte sprog, fik sig efter
tilbakekomsten fra en stipendiereise i 1851 overdraget de forretninger, som
tidligere nådde paanvilet Btocl(iletn, for en godtgjørelse bevilget av Op
lysningsvæsenets fond, utenfor universitetsbudgettet. Først i 1862 kom Friis
til i formen at tilhøre universitetets lærerkorps, idet nan utnævntes til
ekstraordinær lektor i lappisk og kvænsk.
Xun i formen til univerBitetetB lXrerlcredB norte digteren
Bom
i 1850 var blit anBat Bom amanuenBiB ved biklioteket og i 1860 utnXvnteB
til eliBtraordinXr docent med en gage av 1 600 Icr. lra denne Btilling rvlclcet
nan i 1866 op til ekstraordinær profeBBor. Alunen noldt aldrig foreles
ninger, og forutBXtningen var, at nanB gage Bkulde vsere, nvad man Benere
nar kaldt en digtergage. l^an var den eneBte titulere profeBBor, 3om nar
VXret utnevnt ved vort univerBitet
1 I nævnte aar besluttedes en midlertidig lektorgage for Fearnley, som var tilbudt
professorstilling i Kjøbenhavn; lektorgagen skulde atter bortfalde ved Hansteens avgang
(kongelig proposition av 11 juni 1857).
- Se kongelig resolution av 24 februar 1848 og 30 januar 1851; Departements*Tidende
1848, s. 180 og 1851, 8. 829-38.
8 Det nærmere om hans utnævnelse findes i Norsk Forfatterleksikon. Se ogsaa en kritik
av A. O. Vinje i anledning av Munchs utnævnelse til professor i «Morgenbladet» for 1866,
nr. 289, jfr. «Illustreret Nyhedsbl.» 8. a., s. 192 og 196.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
