- Project Runeberg -  Det Kongelige Fredriks universitet 1811-1911 : festskrift / 1 /
272

(1911) [MARC] With: Yngvar Nielsen, Bredo Morgenstierne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

272

STUDENTERNE OG STUDENTERTOGENE

KAPITEL IV.

STUDENTERNE OG STUDENTER.
TOGENE

I 1845 deltok studenterne fra Kristiania første gang i de skandinaviske
studentertog, og treti aar senere, i 1875 falder det sidste store studenter*
tog. Det er ikke her stedet til at gi en skildring av disse sammenkomster
og deres plads i historien ’. Men de 3 av dem — i 1851, 1852 og 1869 —
som hadde sin samlingsplads i Kristiania, tilhører dog i snævrere forstand
vort universitets historie. Og den «Studenterskandinavisme», hvorav studenter*
togene særlig i tiden før den dansk*tyske krigs avslutning i 1864, var et ut*
slag, griper paa en saadan maate ind i studenterlivet og dermed i universi*
tetets liv, at den ikke helt kan forbigaaes i en fremstilling av universitetets
historie 2.
Det var ingen tilfældighet, at norske studenter ikke var med i de
svenske og danske studenters sammenkomster i 1842 og 1843 3 . Ikke blot
kom i sin almindelighet skandinavismens idé som den særlig nordiske ut*
formning av hin tidsperiodes nationalitetsidé søndenfra og bredte sig lang*
somt og med avtagende styrke nordover. Men Norge hadde i sin nylig
gjenvundne selvstændighet en særlig grund til at stille sig ængstelig like*
overfor den politiske side av den skandinaviske enhetsstræben. Og til at
begynde med saa da ogsaa de danske og svenske studenter enigheten mellem
de to folk, de tilhørte, som hovedsaken, og «man har en Følelse af, at Norge
nærmest tages med for Velanstændighedens Skyld» . Men da bevægelsen
først naadde Norge, fænget den ogsaa her ganske sterkt i de unge — og
forøvrig ogsaa i de ældre — akademikeres sind. Og fra den tid de norske
studenter kom med i togene, spillet de visselig ner en rolle jevnbyrdig med
sine danske og svenske kamerater.
Det første selvstændige livstegn fra norsk side var opfordringen til stu*
denterne ved de øvrige nordiske universiteter om aarlig at feire den 13
januar — det gamle midtvintersblots dag — med en «Fest til Fædrenes
Minde», eller som det senere het en «Nordisk Fest». Festen, som gjennem
lange tider blev et sammenknytningsbaand mellem Nordens studenter, feiredes
i Kristiania de to første gange i 1845 og 1846 — før og efter kjøbenhavner*
1 Se foruten de utgivne beretninger om de enkelte tog navnlig Julius Clausen: «Skan*
dinavismen, historisk fremstillet».
2 Der vilde i det hele været grund til i nærværende fremstilling, i høiere grad end skedd,
at ta studenterlivets utvikling med, saafremt ikke en samlet fremstilling herav var under ut?
arbeicieize til Studentersamfundets lOOsaarssjubilæum i 1913.
3 Til møtet i Upsala i 1843 var indbydelse ogsaa utgaat til Kristiania; men kun en i
Kjøbenhavn værende nordmand deltok i toget.
(^lauBen I. c.. 8. 51.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:43:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkfu1911/1/0356.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free