- Project Runeberg -  Det Kongelige Fredriks universitet 1811-1911 : festskrift / 1 /
287

(1911) [MARC] With: Yngvar Nielsen, Bredo Morgenstierne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

UNIVERSITETETS VIRKSOMHET I SEKSTI» OG SYTTI.AARENE

287

heri ikke iberegnet løkkegodtgjørelsen *. Reformen var forøvrig forberedt
ved de midlertidige lønstillæg av fra 200 op til 600 kr., som var bevilget av
stortingene i 1874—77.
I visse henseender endnu vigtigere for universitetets virksomhet end den
foretagne regulering av detB personales lønningsforhold var den betydelige
forøkelse av dets personale, særlig av detB lærerkræfter, som i det herom*
håndlede tidsrum fandt sted. Universitetets 34 professorer og lektorer i 1861
var i 1880 øket til 51 professorer, en langt raskere vekst end i den næst
foregaaende periode og end den, som foregik i 80*aarene. I motsætning
til den foregaaende periode, som fortrinsvis hadde hjulpet de reale fag frem,
var det de humanistiske faggrupper, som i seksti* og sytti*aarene i særlig
grad nød godt av statsmyndigheternes omsorg, saaledes at det historisk*
filosofiske fakultets medlemsantal i dette BneB aar steg med hele 10, nemlig
fra 8 til 18, altBaa mere end fordobledes. Dette hang sammen med den
utvikling, som de humanistiske fag i denne periode gjennemgik, idet dels
nye fag trængte sig frem i forgrunden som gjenstand for almindelig opmerk*
somhet, dels de ældre faggrupper fandt nve fremragende dyrkere.
Allerede i 1863 og 1864 oprettedes ekstraordinære lektorater (fra 1866
ekstraordinære professorater) i BemitiBl<e BproF, lappisk og kvænsk og sam*
menlignende indoeuropæisk sprogvidenskap, og i 1866 fulgte et professorat
i nordisk literatur . Først i 70=aarene tok dog denne bevægelse rigtig
fart, idet der i de 6 aar fra 1873—79 oprettedes 1 ordinært og 5 ekstra*
ordinære professorater, det første i romansk og engelsk filologi, de sidste i
historie, kunsthistorie, egyptologi, almindelig europæisk literaturhistorie og
hebraisk. Samtidig (1875) gik et professorat i historie over til et professorat
i arkæologi.
Som nævnt gik det i disse 20 aar noget langsommere med utvidelsen av
det matematisk=naturvidenskabelige fakultets lærerkræfter, som fra 1861—80
alene økedes fra 11 til 14. Mens 1 professorat inddroges, oprettedes i denne
tid 4 nve professorater, nemlig i 1862 (oprindelig lektorat) i anvendt
matematik, i 1866 i meteorologi, i 1872 i kemi og matematik (det sidste
ekstraordinært) samt i 1880 — likeledes ekstraordinært — i botanik.
iil( i 82mme tidBrum Bine iXrereml?ederB antal alene «leet
med 1, idet 1 proke^orat inddroFeB 0F der oprettedeB 2 nve profeBBorater,
nemlig i patologi^ anatomi (i 1866) og i kv^iologi (1873).
1 Annalerne, 3 r., XV, s. 1 ff. Angaaende universitetets underordnede betjente er
der den 17 september 1874 avM en betZenl(ninA, som er incltat i Annalerne, 3 r., XIII,
s. 248 ff.
2 I 1857 oprettedes en stipendiatpost i nordisk literatur. For stortinget i 1866 foreslog
regjeringen en fast lærerpost i dette fag og støttedes heri ved et den 26 mars 1866 datert
andragende fra Studentersamfundet. Efter en livlig debat besluttet stortinget den 26 april
gagen med en pluralitet av 68 stemmer. Se ogsaa «Morgenbladet» nr. 96 A og 102 for 1866.

N

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:43:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkfu1911/1/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free