- Project Runeberg -  Det Kongelige Fredriks universitet 1811-1911 : festskrift / 1 /
288

(1911) [MARC] With: Yngvar Nielsen, Bredo Morgenstierne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

288

UNIVERSITETETS VIRKSOMHET I SEKSTI* OG SYTTI*AARENE

og
maatte vente nelt til midt i 70-aarene paa nogen
økning. I 1875 oprettedeB et nyt prokessorat i lovkvndignet — den ksrste
korskelse nelt siden 1840 — og i 1876 et i Btat3<3konomi og statiBtik 03 et i
teologi.
k^n midlertidig n^Zelp av stor betydning og sXregen art ernoldt den
retBvidenskabelige undervisning, 6a prokezsor Koxli^o I^i^^iiLi! fra
ekter kollegiets indbvdelse i nennold til kongelig reBolution av 9 oktoker
1875 liol6t retBniBtoriB^e korelXBninFer o^ «velBer Dennern neie vaarBemeBtret 1876’.

Enkelte av de ovenfor nævnte ekstraordinære professorater besluttedes
paa betingelse av, at et tilsvarende adjunktstipendium inddroges. Paa den
anden side hændte det, at der bevilgedes et stipendium i et bestemt fag.
Herved kom antallet av adjunktstipendier til at variere litt. Men i det store
og neie var antallet 10 i neie denne periode, og den samlede bevilgning
bevæget sig mellem 8000 og 10000 kr.
Mens forøkelsen av universitetets faste lærerpersonale i disse 20 aar efter
det forklarte kan betegnes som ganske respektabel, ledet bestræbelserne for
at skape et mellemled mellem stipendiaterne og professorevne ikke til noget
resultat. Initiativet til en reform i saa henseende blev tat av professor
Johnson i en forestilling til kollegiet av 21 december 1861 2. De to formaal,
som var knyttet til adjunktstipendierne efter reglementet av 1840, nemlig at
skaffe særlig dygtige kandidater anledning til at fortsætte sine studier og at
tilveiebringe en hjælp ved universitetets undervisning, burde efter hans mening
skilles ad. Ved siden av «kandidat*stipendier» burde der derfor bestemmes
docent-gager for vngre videnskapBMXnd. Betingelsen for at opnaa docent
stillingen burde være doktorgraden, kanske med eftergivelse av den egentlige
diBputatB. Han tZenkte sig 7 docentposter med gage stigende fra 1200 til
1600 kr. og 8 kandidatstipendier paa 800 kr.
De kra kakulteterne indnentede erklæringer viste, at der ved universitetet
nersket megen meningskorskjel om spsrsmaalet, og da de tleßte uttalelser gik
imot lorslaget, blev dette korelsbig nenlagt^. I noget modikicert skikkelse
blev korslaget atter korelagt kakulteterne til erklæring i 1868, men vandt neller
ikke nu Baa stor tiißlutning, at kollegiets pluralitet kandt at burde ta nensvn
dertil ved budgetkoi^iaget kor 1869—1872^. Derimot kandt kollegiet ekter forßiag
av prokeßßor <I!nr. Loeck at burde la de kor^ellige spsrsmaal, som nådde
vXret kremme under kornandlingerne, komme under overveielse av en av
1 Universitetets lærere, Videnskapsselskapets medlemmer og studenterne holdt den 16
mai 1876 avskedsfest for ham i Studentersamfundet med professor Aschehoug som hovedtaler.
2 Indtat i Annalerne, 3dje række, 111, s. 175 ff,, se ogsaa komitébetaenkning av 1886 om
universitetets adjunktstipendier, s. 1 1 ff.
3 Annalerne, 3ch’e rxk^e, X, s. 57 ff.
4 Ibid., s. 67 ff.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:43:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkfu1911/1/0372.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free