Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
290
UNIVERSITETETS VIRKSOMHET I SEKSTI, OG SYTTI.AARENE
M. Sars i 1869, W. Boeck og Chr. Boeck i 1869 og 1877, Schweigaard
i 1870, F. Holst i 1865, Conradi i 1868 og Chr. Heiberg i 1872. Med
C. A. Holmboe, som tok sin avsked i 1876, gik den sidste av veteranerne
fra tyve*aarene bort, og av de i tretti*aarene utnævnte 2v3ik. foruten de
allerede nZevnte, de to 8165te, nemlig I. Dietrichson 03 L. C. M. Aubert i
1870 og 1875. Ogsaa de aller fleste av de i firti*aarene utnævnte univerBitetB
lærere var borte i 1880. Foruten de allerede nævnte avgik nemlig Chr.
Platou i 1862, Hallager i 1864, Rasch i 1874 og Faye i 1875. Av det
nævnte decenniums kuld stod saaledes i 1880 alene de 4: Monrad, Caspari,
O. J. Broch og Johnson tilbake. Endnu er som avgaaede universitetslærere
i de heromhandlede 20 aar at nævne: Thaasen (1865), Christie (1873),
Nissen (1874). Voss (1875). Sexe (1876) og L. Kr. Daa (1877).
lalt utnævntes der i aarene 1861—80 43 nye universitetslærere, hvorav
10 endnu er i virksomhet. En opregning av disse paa dette sted er unød*
vendig, idet der i saa henseende kan henvises til den som bilag I vedføiede
fortegnelse. Heller ikke er det nødvendig her at redegjøre for de enkelte
av disse universitetslæreres betydning for universitetet, videnskapen og vort
aandsliv, idet der i saa henseende henvises til særfremstillingerne i nærværende
verks 2den del. Kun skal det til en almindelig karakteristik av periodens
tilførsel av videnskabelige kræfter til universitetet nævnes, at man blandt de
i denne tid utnævnte professorer — for blot at holde os til nu avdøde —
finder navne som Sophus Bugge, Sophus Lic, Bernhard Getz, Oluf Rygh,
Fredrik Petersen, C. A. Bjerknes, Hjalmar Heiberg, Gustav Storm,
Ludvig Daae, Waage og Cato Guldberg.
Derimot N122 6er ner kortes 3je»reB recie kor enkelte profeBBorutnXvnelBer
i 6enne ti6, Born V2l<te en niere 2iniin6eli3 opmerkBoninet 03 3av anle6nin3
til a6Bkilli3 6iBlcuBBion 03 til6elB en Bkarp polernilc in6en- 03 utenfor uni
verBitetet.
Da Rudolf Keyser i begyndelsen av 1862 skulde skaffes en eftermand,
var daværende overlærer Ludvig Kristensen Daa 03 stipendiat Oluf
Rygh medansøkere til den i denne anledning ledige lektorpost i historie.
Daa hadde, som før omtalt (s. 183), 25 aar i forveien — i 1837 — av
fakultetet enstemmig været indstillet til lektor i historie, men maatte dengang
vike for P. A. Munch — likesaa nogen aar efter for Schweigaard. Han hadde
nu som 53 aar gammel mand den eiendommelige skjæbne, at fakultetet likesaa
enstemmig satte ham til side for hans unge konkurrent, den 29-aari3e Rygh.
Kollegiets flertal sluttet sig til fakultetet, mens mindretallet — O. J. Broch 03
Conradi — indstillet Daa. Disse indstillinger gav anledning til en livlig
avispolemik for og imot hver av de to konkurrenter 1 . Daa utnævntes til
lektor den 18 juni, og nanB navn var saaledes for anden gang knyttet til en
utnævnelse mot vedkommende fakultets enstemmige indstilling. Rygh behøvet
1 Se bl. a. «Morgenbladet» for 21 februar, 2 mars, 9 april, 1 og 12 juni 1862.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
