Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNIVERSITETETS VIRKSOMHET I SEKSTI, OG SYTTI*AARENE
293
Professor Lochmann spillet ogsaa en fremtrædende rolle i et par andre
celebre univerßitetß2nli^Fen6er, som bør omtales i denne sammenhæng.
I begyndelsen 2v sytti*aarene begyndte den senere ikke ualmindelige
praksis, at stortinget uten noget initiativ fra universitetets eller regjeringens
side efter privat forslag oprettet professorposter for bestemte personer. Det
var en praksis, som ganske vist for en væsentlig del kunde føres tilbake til
interesse for univerßitetst og videnskapens fremme, men ved siden derav og*
saa hang sammen med de nyindførte aarlige stortings økede magtfølelse og
tilbøielighet til uavhængig av regjeringen at gripe ind i administrationen.
Den første av disse «stortingsprofessorer» V2r Sophus Lie, for hvem prokeß
sorat oprettedes i 1872. Da dommen om hans fremragende begavelse var
enstemmig, og glæden over at faa denne nye kraft knyttet til universitetet
almindelig, fæstet man sig dengang ikke synderlig ved sakens formelle side.
Anderledes da stortinget to aar efter, i 1874, efter privat forslag besluttet
en professorgage i historie paa betingelse av, at stipendiat Ernst Sars ut
nævntes til embedet. Baade inden og utenfor stortinget hadde der reist sig
detZenkeii^neter nerimot. En minoritet i gage* og pensionskomitéen fandt
det uheldig, at stortinget direkte besatte professorposter, og spørsmaalet dis*
kutertes for og imot baade i pressen og under debatten om gagens beslut*
ning i stortinget. Foruten de antydede formelle betænkeligheter uttaltes der
i 2vißerneß indlæg ogsaa tvil om Sars’s skikkethet som universitetslærer 2v
hensyn til hans tilslutning til «positivismen» og i det hele hans formodede
religiøse standpunkt, som antoges navnlig at fremgaa av den aaret iforveien
utkomne første del av hans «Udsigt over den norske Historie» 1.
Da beslutningen om professorgagen kom til universitetet, var fakultetet
enstemmig om at anbefale beslutningens tilfølgetagelse og Sars’s utnævnelse,
idet alene et medlem, Monrad, gjorde en reservation likeoverfor konsekven*
Berne av beslutningens tilblivelse og form. Ogsaa kollegiets pluralitet sluttet
sig baade til anbefalingen og til Monrads reservation. Derimot fraraadet
kollegiets medlem Lochmann Sars’s utnævnelse, idet han navnlig henviser til
et votum, N2N nogen tid i forveien hadde avgit, og hvori han hadde uttalt
sig mot fornyelse 2v Sars’s stipendium. Lochmann begrundet denne Bin hold*
ning ved henvisning til Sars’s positivistiske anskuelser, som N2N betegnet som
stridende mot kristendommen, og som man ekter hans mening ikke mere hos
os end ved andre universiteter burde gi plads i universitetets undervisning;
nan nenvißte i 82a nen3een6e til, 2t M2N 03322 nvli^ ve6X^denn2vnß uni
verßitet N266e nol6t QeorF Lr2n6eß utenkor tro6B N2NB 3tore vi6enßk2deliFe
1 Dette sidste synspunkt blev bl. a. gjort gjældende av statsrevisor Chr. Johnsen i
«Almuevennen» og i «Aftenbladet» nr. 126 for 1874. I sidstnævnte blads nr. 121 for samme
aar fremkom det vægtigste indlæg til fordel for oprettelsen av professorposten for Sars, sig*
nert H (Gustav Storm); jfr. ogsaa nr. 131. Forfatteren avviser enhver religiøs censur ved
universitetet.
1 - 45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
