- Project Runeberg -  Det Kongelige Fredriks universitet 1811-1911 : festskrift / 1 /
298

(1911) [MARC] With: Yngvar Nielsen, Bredo Morgenstierne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

298

UNIVERSITETETS VIRKSOMHET I SEKSTI, OG SYTTI*AARENE

for en ikke ringe opmerksomhet, da i 1867 hele 3 doktorander meldte sig
og erhvervet den filosofiske doktorgrad, idet overlærer A. S. Guldberg
disputerte den 5 juni, universitetsstipendiat G. W. Lyng den 12 september
og res. kapellan E. F. B. Horn den 18 oktober nævnte aar 1 . Disse 3 fulgtes
i den følgende periode av en anselig række doktorer i alle fakulteter 2 . Me*
dicinerne, som i den ældre tid nådde været eneraadende om graden, meldte
sig efter 34 aars passivitet først atter i 1875, men da ogsaa med hele 4 re
præsentanter: A. L. Faye, J. Heiberg, E. Schønberg og Edv. Bull. Uni*
versitetets første dr. juris blev Oscar Platou i 1876 og den første dr. theo>
logiæ senere biskop A. C. Bang i 1878.
Der var forøvrig en indre sammenhæng mellem denne periodes mange
professorutnævnelser og mange doktorpromotioner, idet man dels benyttet
gradens erhvervelse som habilitation til en professorstilling, dels fik adgang
til at benytte konkurranseforelæsninger som forelæsninger til doktorgraden 3 .
Den vaaknende interesse for doktorgraden ledet ogsaa til, at man gjennem*
førte enkelte lempninger i reglementet for denne grad av 1847. Særlig var
det regelen om ekstemporalforelæsningen, alene med nogen timers forberedelse,
som man fandt for streng. I 1871 utvidet man forberedelsestiden til 24 timer,
og i det ved kongelig resolution av 11 juli 1876 approberte nye doktor*
reglement , som ogsaa ellers indførte endel ændringer, overlotes det til cen*
sorerne selv at bestemme fristen for den ene forelæsning over opgit emne,
mens man for den anden beholdt den ældre bestemmelse om en minimums*
frist av 8 dage. Denne regel er senere hyppigst blit anvendt saaledes, at
doktoranden nar kaat en samlet frist (f. eks. av 3 uker) til sine 2 forelæs*
ninger over opgivne emner.
Ogsaa ad en anden vei blev de videnskabelige studier i denne periode
stimulert, nemlig gjennem den økede adgang til videnskabelige reisestipendier.
Vigtigst for universitetet i Baa henseende var erhvervelsen av en andel i den
rike «Hjelmstjerne>Rosencroneske Stiftelse». Ifølge testament av 1809 og
fundats av 9 november 1811 skulde det, sidstnævnte aar oprettede, norske
universitet danne den ste av de klasser, hvorpaa de aarlige indtægter skulde
fordeles, og i fundatsens § 35 var der git nærmere bestemmelser om de for*
skjellige formaal, hvortil universitetets andel kunde anvendes. Blandt andre
bestemmelser i testamentet var ogsaa denne blit ophævet av testators enke i
1820. Og først gjennem en proces ved de danske domstole endt ved høieste*
retsdom av 5 mai 1865 blev universitetet — efterat stiftelsen var traadt i virk
1 Se bl. a. artikel «Om Doktorgraden» i «Aftenbladet» nr. 246 for 1867 med oversigt
over tidligere promotioner, kritik av de gjældende lovbestemmelser etc.
2 I tisaaret 1867-76 kreeredes saaledes 11 doktorer. (Matrikulen for 1876, 8. 47.)
3 Se om dette sidste en uttalelse av det juridiske fakultet i 1875, gjengit i Annalerne,
3dje række, XIV, s. 69-70.
’ Indtat i
3che r^kke. XIV. 8. 110-11.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:43:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkfu1911/1/0382.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free