Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNIVERSITETETS VIRKSOMHET I SEKSTI» OG SYTTI*AARENE
301
Bidßte aar av den nsevnte periode kun ganßke übetvdelig. 3kal der kunne
taleß om en sZelleß rievXgelße i Btudietiden3 utvikling i de folßkiellige fag,
kan der N2ermeßt pekeß paa eri kurve l?egvndende paa en 3tigning, Bom naar
Bit toppunkt tildel allerede i treti-aarene, men for de lagß vedkommende,
Bom omfatter de Keßte Btudenter, i Krti- og femti-aarene og delviß i oegvn
delßen av Bekßti-aarene, men deretter atter l?evXger Big temmelig Bterkt ned
over i reßten av Bekßti- og i Bvtti-aarene. Laade teoio^erne 0F Mrißterne Btu
derte l. e^B. omtrent 2 aar kortere i Bvtti-aarene, end de nådde
da
den Fiennem3nitliZe Btudietid i dißße la^ nådde Btaat paa Bine n»idepunlcter.
Da den ovenfor omtalte slcede tilBtromninF av Btudenter til univerBitetet
forel«r)iF kulminerte i aarene 1869— 71, kan den ikke, Bom man karske paa
fornaand kunde vXre till)e»ieliF til at tro, BZetteB i forriindeiBe med den nve
vei til univerBitetet, Bom netop i diBBe aar aapnedeB, men Bom feirzt kunde
l)e^vnde at viBe Bin virkning i BldBte nalvdel av Bvtti-aarene. Der Bi^te3 ner
ved til den viBtnok viFti^Bte be^ivennet i univer3itetetB utvikling i denne pe
riode OF overnodet en av de viFtiABte i det§ neie niBtorie: inas/ore/sen a^
reH/al-tl’um ved lov av 17 iuni 1869, 3om BatteB i kraft kra 1875 av. derved
var der definitivt orutt med traditionen om den akademiBke dannelBe 3om en
KlaBBiBk dannede o^ om univerBitetet Bom en danneiBeBanBtalt, Bom kunde
l)vFAe Bine Btudier 0F Bin underviznin^ paa forutBXtninzen om Bine aKa
demiBke r)or^ereB fortroli^net med de KlaBBiBke 3proF, BXrliA latinen. k«rBt
dermed var det middelalderlige univerBitet nelt omdannet i det 19de aarnun
dredeB aand.
Hvor sterkt man ved universitetet selv følte denne fbrandrings række*
vidde, kommer bl. a. frem i det historisk-filosofiske fakultets, av en dertil
nedsat komité redigerte, erklæring av 15 juni 1866, angaaende skolekorn*
missionens foreløbige indstilling. Der tales i denne erklæring om «Commis*
sionens Forslag om at forlade det hidtilgjældende Princip, ifølge hvilket en classisk Fordan*
neise ansees som et væsentligt og nødvendigt Grundlag for det academiske Studium, et For«
slag som Commissionen ei engang har fundet sig beføiet til at motivere». «Og dog er dette
Forslag,» heter det videre, «saa radicalt, at dets Antagelse vilde gjøre Universitetet til en
ganske anden InliretninZ, idet det kommer til at staa paa en anden Basis. Thi det er ialfald
en Kjendsgjerning, at Universiteterne hidtil overalt have været byggede paa den classiske
Grundvold, og de Undtagelser man kan paavise fra denne Regel, ere dels saa faa, dels Baa
nye, at de — historisk talt — ikke kunne komme i Betragtning.
Saalænge derfor
LvropaB store Cultur^Nationer ikke have forladt det classiske Grundlag for Universitetsdan*
nelsen, kunne vi ikke godt gjøre et saadant Experiment uden at udskrive vort Universitet
ak Universiteternes Række, hvilket vistnok i mange Henseender vilde være ilde betænkt.»
0F Bkoleiovene av 17 Mni 1869 var en krugt av den fe»r (8. 266)
omtalte 3terke reformrievXFeiBe i iirti- og femti-aarene, Bom kun var Btoppet
op nogen aar ester omdannelBen av en rZekke latinBkoler til «IZerde og I^ealI — 46
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
