Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
302
UNIVERSITETETS VIRKSOMHET I SEKSTI* OG SYTTI*AARENE
8koler» 0A avBkaffelBen av clen latinBke artiumBBtil i 1857. Det var ikke
minclBt nen3vnet til, at cle nZevnte realskoler uten no^en av3lutninFBekB2men
lorencle til et l)eBtemt M2al, kom til at BVXve i luften, Bom leclet til, at cler
i 1865 necizattez en ny Bkolekommi33ion me66en 3amti6iA til ek3peciition3
cnef lor BkolevXBenet utnevnte 15. ?<iBBen Bom formant
Lovene av 1869
kan 6a oABaa kor en me^et vXBentliF clel oete^neB 3om I^iBBen3 verk.
Hovedpunkterne i skole* og artiumsreformen av 1869 var opstillingen av
en klassisk og en reallinje som helt adskilte og sideordnede 2 ; ophævelse av
dimissionen til eksamen artium 3 ; organisationen av en middelskole med en
selvstændig avsluttende eksamen; indførelsen av oldnorsk som obligatorisk
artiumsfag, samt av skriftlig opgave i matematik baade ved latin* og ved
reallinjen.
Det var 6en fe»rBte av 6iB3e rekorrner, Bom na^cle 6en Bte»r3te umicl<Hel
kare intere3Be kor univerBitetet, 0F 6en orrifatte(ieB, Born man I<un6e torrno6e,
lcun rneci rin^e Bvrnpati fra universitetetB 3i6e. Bl<arpeBt uttalte, Born «Het fremFaar av ciet ovenlor citerte, elet niBtoriBl(-iii080li8l(e fakultet BiF mot 6en nele
orcininF rne6 to paraieile linjer. O^ in6en eie an6re fakulteter var cler ial
kalci i elet 3tore 0F neie eni^net om, at realartium alene Kun6e tsre frern
til reallXrerel(B2rnen 0F rnineraloAi^ elcBarnen^.
Dette BiciBte BpSrBinaal — om un6er nvillce l?etin^eiBer realiBterne Bkulcie
kunne BtecleB til cle for^eili^e ernoecl3ekBarnener — korn irnicliertid like3aa
litt 80in BpsrBrnaalet om BkolereforinenB inclflvclelBe paa 2clen-ekBarnen OF
lXrerekB2men til av^e»reiBe i 1869, men f«rBt noZen aar 3enere, ela cieiB Bkole
loven, cleiB 2rtiurnBloven traacite i kraft, 0F cliBBe Bp<3rBinaal 822lecie8 blev
brXnciencle. ViBtnok omfattet daa6e BkolekommiBBionenB o^ reFjerinFenB
lorBlaF 0F822 utk2Bt l)2a6e til en lov om lXrerekB2men «F til en lov om
XnclrinF i univerBitetBfuncl2tBen, N2vnli^ in6enol6ende beBtemmelBer om examen
p/11/o^Op/ll’<7um 0F om tiliXABpr6!ve 80M l)etinFelBe for 2tiF2NF til eml)eclB
ekBamener^.
nvaci loven om lXrerekB2men 2NF2ar, av^av ikke kirke
komiteen paa Btortin^et i 1868—69 no^en realitetBinclBtillinA nerom, men koreBloA denancllinFen utBat til et Benere 3tortinF. d>F eie i cle nsevnte utkaBt
in6enolcite l)eBtemmelBer om tiliXFBpre»ver i latin for reaiBtuc!enter, Bom vilcle
ta juriciiBk eller meclicin3k eml)eciBekBamen, olev Btr«ket i oclelBtinAet, Bom
vilcle na aapnet acl^an^ til eie NXvnte ekBamener uten no^et KienclBkap til
1 Kirkedepartementets foredrag, som ledet til de kongelige resolutioner av 14 februar
og 28 april 1865 om Blcc>lel<oinmiBsic>nenB neclBXttelBe, lincleB bl. a. i Annalerne, 3 r., VII, s. 1 ff.
Sammesteds er avtrykt kommissionens foreløbige indstilling og skolernes erklæringer.
2 Det var først under forhandlingerne i odelstinget, at adskillelsen mellem de to linjer
strengt gjennemførtes. Paa alle lovarbeidets tidligere trin var latin og engelsk opstillet som
valgfrie alternativer for realisterne.
’ 8e nerom
3 r.. VI. 8. 105 «3 X. 8. 23.
kal(ulteterneB erlclXrin^er i
3 r.. VIII, 8. 1 lf. oZ 8. 165 lf.
De kongelige propositioner O. nr. 4, 5, 6 og 50 for 1868—69.
/
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
