Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
UNIVERSITETETS VIRKSOMHET I SEKSTI» OG SYTTI.AARENE
303
latin. Det foreskreves derfor ogsaa, at prøven i romerret skulde anordnes
saaledes, at den ikke forutsatte saadant kj endskap. Denne ændring fandt
regjeringen saa vidtgaaende, at den heromhandlede lovbeslutning negtedes
sanktion . Derimot sanktionertes skoleloven og artiumsloven trods de ganske
vigtige avvigelser fra de kongelige propositioner, som lovbeslutningerne incle
holdt og trods en meget demonstrativ henvendelse —av 2 juni 1869 — fra
det historisk*filosofiske fakultet til regjeringen med anmodning om sanktions*
negtelse paa de nævnte lovbeslutninger 3.
Hovedreformen — realartium — var altsaa gjennemført, og det stod til
bake at avpasse universitetets eksamensordning efter den og de andre nye
bestemmelser. Først maatte der sørges for en lærerutdannelse avpasset efter
undervisningen i middelskoler og gymnasier med de mange nye fag. Det
skedde ved loven om lærereksamener av 3 mai 1871, som organiserer en
sproglig*historisk og en matematisk^naturvidenskabelig lærereksamen, og for
hver av dem opstiller 4 faggrupper, av hvilke kandidaten skal underkaste sig
prøve i2. Loven traadte i kraft fra 1 januar 1874 4. Ved en tillægslov av
5 april 1873 optoges tegning som fag ved den matematisk*naturvidenskabe*
lige lærereksamen.
Viciere 3i2i6t 6et 2t 122 lor2nciret examen p/ll’/oHOp/ll’cum, iciet tiere 2v
l2^ene veci cienne ekß2inen nu v2r opt2t som 2rtiunißl2F, 82irit at laa deßternt
1 Den ikke zanlitionerte Ic>vdeBiutnin3 linnes in6tat i /^nnalerne. 3 r., X, s. 213—14.
2 Her skal alene nævnes: artiums forbliven ved universitetet, mens propositionen vilde
ha den henlagt til en kommission paa 5 medlemmer (stortingets kirkekomité foreslog den
henlagt til skolerne); oldnorsken som obligatorisk istedetfor som foreslaat valgfrit fag; ute*
lukkelsen av latin som valgfrit fag for realister; en betydelig lettelse i adgangen for realstudenter til at ta klassisk artium og for latinstudenter til at ta realartium, idet de ikke som
efter propositionen skulde underkaste sig baade skriftlig og mundtlig, men alene mundtlig
prøve i de manglende fag. 8e Kirkedepartementets indstilling om sanktion i Annalerne, 3 r.,
X. s. 214 ff".
3 Av mere iremtra:6en6e avisindlæg mot lovbeslutningens sanktion kan fremhæves pro*
fessor Monrads anonyme artikler i «Morgenbladet» nr. 153 og 156 for 1869: «Om den nye 81<o1eog Universitetslov». Se med hensyn til stortingets behandling av Bl<ole- og universitetsrefor*
merne i 1869 kirkekomitéens indstillinger nr. 73 og 256 for 1868—69 (StortingssForhandlinger
nevnte aar IX. s. 144 og 607); OdelstingssTidende 8. 543 og 975 og Lagtings=Tidende 8. 404, 540
og 619. Kirkekomiteen behandlet sammen med de kongelige propositioner ogsaa et par
privatforslag, navnlig et av Jaabæk fremsat om gjenindførelsen av præliminæreksamen og
norsk juridisk og medicinsk eksamen. En kongelig proposition om praktisk pædagogisk
eksamen for lærere ved de høiere almenskoler henlagdes av odelstinget efter professor
Schweigaards forslag (Odelstings^Tidende 1868-69, 8. 1091)
8e 3tortinAB-kornancilinBer 1868—69, ocielBtinFBpropOBition nr. 50; komiteinciBtillinA i
9cie ciel, 8. 607; 1871 oclelBtinAspropoBition nr. 6 o^ komiteinciBtillinA i 6te ciel, 8. 157. kornanciiin^erne om re^lementerne lor eie to lXrere!<Bamener llncieB
i
3 r..
XII. 8. 73-127. kexlementerne er av 15
1872. )lr. oABaa
3 r.. XVII. 8. 14 11.
kra univelBitetetB Bi6e na66e man uncier lornancllinZerne om loven uttalt BiZ mot. at 6er
Bkul6e kunne ta^eB nloloAiBk ekBamen uten latin.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
