- Project Runeberg -  Det Kongelige Fredriks universitet 1811-1911 : festskrift / 1 /
328

(1911) [MARC] With: Yngvar Nielsen, Bredo Morgenstierne
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Like | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

328

EKSAMENSORDNING OG UNDERVISNING

med deling av censurkollegiet og tilkaldelse av censorer og eksaminatorer
utenfor universitetet først bli færdig med denne eksamen i 2den halvdel av
september, hvortil kom kontinuationseksamener. Og da enkelte embeds*
eksamener maatte begynde allerede i begyndelsen av november, blev høst*
semestret for mange professorers vedkommende indskrænket til 6 uker. For*
holdet blev endnu værre derved, at disse eksamener optok lokalerne for lore
læsninger, som av den grund maatte indstilles. Det fremholdtes ogsaa, at
eksamen artium hadde skiftet karakter, idet den ikke længer som før alene
dannet in6^anFen til universitetsstudiet, men mere og mere hadde faat
betydningen av en avslutning paa den høiere almendannelse, som foruten til
universitetet ogsaa gav adgang til officersutdannelsen og var tænkt at skulle
gi adgang til den kommende tekniske høiskole, likesom den av stadig flere
og flere benyttedes som grundlag for overgang i praktiske livsstillinger. Tid*
ligere hadde det virkelig været en universitetseksamen, men var det ikke nu
iXNFer. Det kunde heller ikke Isender siges, at denne eksamen helt henlaa
under universitetet, efterat man i henhold til love av 1869 og 1872 i stigende
utstrækning tilkaldte skolemænd ikke blot som censorer, men ogsaa som
eksaminatorer. Ved artium i 1882 fungerte saaledes blot 19 professorer, men
32 skolemænd som censorer eller eksaminatorer.
Den vXBentliFBte incivendinF mot reformen Bkrev Bi^ fra nenBvnet til
privatiBterne, Bom man lvZtet for veci clen muncitli^e ekBamen vecl ZvmnaBierne 3kul6e bli uneidiF Btillet i fornolci til ciiBBe BkolerB e^ne elever.
Be>kte at imstekomme cienne inciven6inF ve 6en XncirinF i cien oprin6e
ii^e komiteinciBtillinF, Baale6eB nemlig at man Fav privati3terne aciFan^ til at
vZelze mellem at un6erkaBte BiA cien muncitli^e ekBamen vecl AvmnaBierne eller
for en unclerviBninFBkommiBBion i KriBtiania.
De Bkriftli^e oppaver Bkulcie
tiiBtille3 alle
0A ancire ek3amenBoerettiAecie Bkoler fra cienne uncier
viBninFBkommiBBion.
I 6enne form Zik loven mcci en i)etv6eliZ pluralitet
Ajennem i ocielB- «F la^tinA, 3anktionerteB cien 16
1883 0A traacite i
kraft fra 1884 av.
Den mest ciirekte virkning av loven lor univerBitetet var
at univerBitetBiXrerne KekriecieB for en r>etv6eliF ek3amenBl)vrcie, 03 at foreiXBninAB
ti6en i NSBt3emeBtret Bom le>l^e cierav Kun6e korlXNFeB me 6tiere uker, like
80M immatrikuleringen av eie nve Btucienter fra nu av atter — nvaci cier i
lan^e ticier ikke nacicie vseret tilfZelciet — kuncie loregaa paa univer3ltetetB
BtikteiBeBciag cien 2 Beptemder.
encinu Bt«rre var ciog cien incitlvcieiße, reformen «vet paa Btucienterlivet.
Incitii nu nacicie «rußßen» runcit om fra ciet neie lanci Bamlet 313 i Krißtiania i
Mii maaneci til clen BkriltliFe artiumßprsve, og incitil cenßuren for cienne
pr«ve kalcit i ancien nalvciel av augußt, levet et muntert kammeratzliv Bom
overgang til ciet egentlige Btucienterliv.
m^lFter blbenc/l var i)lit
valgt, og cien Btore rußßefeßt avnolcit enten like elter cien Bkriltlige cenßur

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Nov 20 21:43:48 2020 (aronsson) (download) << Previous Next >>
http://runeberg.org/dkfu1911/1/0412.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free