Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
330
EKSAMENSORDNING OG UNDERVISNING
en kort over3igt over univerßitetetß nißtorie i 6enne periode er det nok vXBentlig at nolde 05 til Bp«rßmaalet om eie Klaßßißke Bprogß Btilling. I denne
nenßeende er Bkolereformen av 1896 nemlig av BXrlig vigtignet for 08 Bom
en avßlutning paa den i det koregaaende Bkildrede devXgelße, Bom mere og
mere nar trengt dißße Bprog ut av den 2k2demißke d2nnelße i vort land.
Det overveiende flertal inden kommissionen forholdt sig med hensyn til
dette spørsmaal temmelig konservativt. Det erklærte, at det ikke var i tvil
om, at «begge de klassiske sprog fremdeles bør have en pla6B i skolen», og
at «frihedens princip vilde krænkes, hvis det ikke skulde tillades nogen at
vælge den uddannelse, som ogsaa hos os mangfoldige al de mest menings*
berettigede ønsker bevaret». Flertallet vilde derfor ha opretholdt en latin*
linje med studiets begyndelse allerede i middelskolen, mens FrXBk skulde
være valgfrit fag. Kun ett medlem av komiteen var principielt uenig i dette
standpunkt, idet efter hans mening latin og græsk nu hadde ««spillet sin
rolle som almendannende fag i skolen og maa henvises til de videnskabelige
universitetsstudiers omraade».
Dette blev da o^Baa i det store og hele det standpunkt, som dette lov
arbeides endelige resultat — loven om offentlige høieve almenskoler av 27 juli
1896 — kom til at indta 1 . Loven hadde, som man kunde vente, hvor me
ningerne stod saa skarpt mot hinanden, en meget trang fødsel. I odelstinget
blev et utsættelsesforslag og i lagtinget et henlæggelsesforslag forkastet med
henholdsvis kun 2og 1 stemmes overvegt. Og mens baade komitéindstil*
lingen og odelstingsbeslutningen holdt ikke blot Frøken, men oFBaa latinen
helt utenfor skolen, fik lagtinget ind et tillæg til lovens § 10, hvorefter
kongen med stortingets samtykke kunde bestemme, at der i enkelte gym*
nasier indtil videre skulde undervises i latin, og at de latinstuderende skulde
faa et tilsvarende avslag i sit artiumspensum for andre fags vedkommende.
Skjønt tillægget fra klassicitetens motstandere i odelstinget møtte en skarp
protest som et forsøk paa «at føre ind gjennem bagdøren den latin, som
i lovens § 3 er kastet ud gjennem fordøren», blev det dog vedtat med 43
mot 40 stemmer.
Baa6anne FvmnaBier me 6latin dlev 6a oFBaa oprettet ve 66e tleBte
oikentli^e noiere almenBkoler o^ veci tiere privatBkoler. I virkeligheten iik
Baale6eB gvmnaBiet og ekBamen artium koruten cle i loven opBtille6e 2 linder:
reallinjen og cien BproFliF-niBtoriBke lin^e, endnu en tredje: 6en BprogliF
niBtoriBke lin^e me 6latin.
O^ i clen almin6eliZe opinion nar denne
Bi^Bte lin)’e nXvdet Bi^ Fo6t. i6et antallet av artianere paa 6enne lin^e
Bom regel nar vXret antallet al artianere paa 6en BproFiiF-niBtori3ke
lin)’e uten latin overlegent og i enkelte aar enciog nærmet Big antallet av
realiser.
1 Kongelig proposition nr. 8; In6Bt. O. VII; Odelstings^Tidende s. 934-1120 og 12691280 samt Lagtings=Tidende s. 304-369 og 400. alt for 1896.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
