Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
358
AVSLUTTENDE OVERSIGT
tallene 61 og 102. Av disse 41 nye lærerposter falder de 3 paa det teologiske,
4 paa det juridiske, 12 paa det medicinske, 15 paa det historisk*filosofiske
og 7 paa det matematisk*naturvidenskabelige fakultet ’ . Til de nævnte grupper
av lærere kommer endnu en del andre, saasom lektorer i praktisk sprogunder*
visning og lærere i latin til de forberedende pr«ver foruten de tidligere: sang*
instruktør, gymnastiklærer osv. Ved siden av lærerpersonalet har naturlig*
vis ogsaa universitetets stab av andre tjenestemænd, videnskabelige og ad*
ministrative, konservatorer, amanuenser, assistenter osv. undergaat en nogen*
lunde tilsvarende økning.
Fordoblingen av adjunktstipendiernes antal i denne periode fra 10 til 20
nar ikke alene betydning som en styrkelse av universitetets lærevirksomhet,
men tillike og kanske endnu mere som en øket hjælp til unge videnskaps*
rnXndB utdannelse. OFBaa ad andre veie er evnen til at fremme og op
muntre videnskabelige studier øket. Dette gjælder vistnok ikke de offentlig
bevilgede videnskabelige reisestipendier, hvis aarlige beløp nu ikke er væsent*
lig høiere end i 1880. De utgjør i de senere aar i almindelighet: 3000 kr.
til videnskapsmænds reiser i utlandet, 2 000 kr. til professorers videnskabelige
reiser i utlandet og 3600 kr. til videnskabelige reiser i fædrelandet eller
undersøkelse av fædrelandske forhold. Derimot er der kommet flere legater
til, hvis renter kan anvendes dels til reisestipendier, dels til anden under*
støttelse av videnskabelig virksomhet, saaledes August og Mathea Man*
theys legat (1882), stiftelsen til statsminister Fredrik Stangs minde (1882),
legatet til Eilert Sundts minde (1883), H. A. Benneches stiftelse (1894),
professor Pftersens fond (1903) og Otto Løvenskiolds legat (1904). Flere
av disse fond er dog mere eller mindre løst knyttet til universitetet. Det
samme gjælder det store, i 1896 stiftede «Fridtjof Nansens Fond til Viden*
skabens Fremme», i hvis styrelse staten, Kristiania Videnskapsselskap og uni*
versitetet er reprXBentert, 03 av
nviB aarli^e utdelin^er univerBi
tetet indirekte nvder
Endelig bør i denne sammen*
hæng to i denne periode nytil*
komne prismedaljer nævnes, nem*
lig den MoNßAD*ske guldmedalje
(1886) og C. M. Guldbergs
medalje (1903).
»
OF3aa
Born
nu utdele3med no^et over 20 000
kr. aarliF, er e»ket endel i denne periode, uten at det er ne»dvendiA ner at
rede^sre NXrniere derfor.
Den Monradske guldmedalje
1 Med hensyn til de personer, som i denne periode beklædte universitetets lærerstillinger
henvises til særfremstillingerne i dette verks 2den del.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
