Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sider ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
360
AVSLUTTENDE OVERSIGT
løkke eller en avsavnsgodtgjørelse for en Blldan. utgjørende 600 kr. Og i
1882 blev det avgjort, at de gjældende bestemmelser skulde forstaaes saa*
ledes, at de, som nådde faat løkke in natura, kunde ombytte den med av
savnsgodtgjørelse. Herav benyttet straks alle professorer sig paa 3 nær, og
av de 3 endnu benyttede løkker blev endelig den sidste avgit i 1893. Da
trods det stigende antal professorer stadig kun de 20 ældste fik løkkegodt*
gjørelse, sank efterhaanden det procentvise antal av de professorer, som nød
denne fordel, betydelig. Dette fandt man übillig, likesom man fandt det
urigtig, at efter de gjældende bestemmelser ekstraordinære professorer skulde
være utelukket fra denne lønsforbedring. Væsentlig i overensstemmelse med
et av Tøienkomitéen i 1899 avgit forslag bestemtes det derfor i 1902, at for
fremtiden den i anciennitet ældste halvdel av samtlige ordinære og ekstra*
ordinære professorer skulde na løkkegodtgjørelse.
Av mere omfattende art var den lønsforbedring og den fastere lønnings*
ordning, som i 1900 gjennemførtes for de underordnede videnskabelige poster
ved universitetet, væsentlig overensstemmende med et av en universitets*
komité i 1899 avgit forslag 1 . Efter dette lønningsregulativ blev alle de her*
omhandlede poster delt i 3 lønningsklasser, den første, bl. a. omfattende
docenterne, stigende fra 2500 til 3500 kr., den anden stigende kra 2000 til
3000 kr. og den tredje stigende fra 1600 til 2000 kr. Den nævnte univer*
sitetskomité og kollegiet hadde foreslaat, at ogsaa adjunktstipendiaterne skulde
indgaa under den tredje lønningsklasse, dog uten stigning av begynderlønnen.
Herpaa gik dog statsmyndigheterne ikke ind. Stipendierne nar senere været
paa 1 200 og 1 500 kr.
Det heromhandlede lønningsregulativ var likesom økningen av docen*
ternes og achunktstipendiernes antal led i et sammenhængende arbeide for i det
hele i større utstrækning end før at utnytte yngre lærerkræfter ved universitetets
undervisning, ikke mindst ved laboratorierne og de øvrige praktiske øvelser -.
Paa lignende maate som for de videnskabelige poster blev der i 1909
fastsat et lønningsregulativ for de underordnede ikke videnskabelige tjeneste*
mænd (vaktmestere, laboranter og lignende). De indordnes efter dette regu*
lativ i 4 lønsklasser, hvorav den høieste stiger fra 1600 til 2200 kr. og den
laveste kra 1000 til 1600 kr.".
Vi skal tilsidst kaste et blik paa universitetets F^m/ec/e buc/Fet ved nun
dredaarets slutning.
en tabellarisk oversigt indtat koran s. 253 kremgaar det. at det sam
lede aarsbudget i den sidste nalvpart av nundredaaret, altßaa kra terminen
’ Lilas 5 til Bt. prp. nr. 1. IV. kap. 2 kor 1899-1900.
En utførlig indstilling fra den av det akademiske kollegium under 21 september 1901
nedsatte komité om undervisningen ved yngre lærerkræfter foreligger særskilt trykt.
’ Aarsberetningen 1908-09, s. 168 ff.
••
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
