Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41)
Der forekommer mig ikke at kunne være noget til Hinder
for, at vi kunne have en Grænselinie fra denne Tid angivet,
og jeg finder ikke nogen Grund til at forstaa limes Saxoniæ
som en Rest af Sachsens „brede Grænsemark" mod Østen.
Vi have jo ingen Oplysning andetstedsfra om, at en saadan
Mark skulde have bestaaet, og da Karl den Store sædvanlig
stod i venligt Forhold til Abodriterne, var der ingen Grund
til at indrette en saadan. Adams Angivelse behøver altsaa
slet ikke at opfattes som den østlige Grænselinie for denne
Mark. Det er simpelthen Sachslands Grænse mod Wagrer
og Abodriter 1).
Her vil jeg desuden anvende den Hovedsætning, som
foran er paavist (S. 12). Mange af de Forfattere, som have
skrevet om denne limes i Holsten, kalde den udenvidere
limes Saxonicus; men den gamle Kilde har jo slet ikke dette
Udtryk. Adam af Bremen skriver: invenimus quoque limitem
Saxoniæ, quæ trans Albiam est, præscriptum a Karolo et
im-peratoribus ceteris, ita se continentem etc. Altsaa bruges
her det geografiske Ord i Eieform og ikke Adjektivet, hvis
Anvendelse vilde have kunnet udpege limes som en Mark i
bestemtere administrativ Forstand. Tilmed vise Ordene
afgjort i geografisk Retning: „Grænsen af [den Del af] Sachsen,
som ligger Nord for Elben, finde vi bestemt saaledes osv."
Linien løb fra Elben, hvor nu Lauenburg ligger, langs
Delvenau mod Nord til Hornbeck, senere gik Grænsen i vestlig
Retning og fulgte en kort Stund Trave, derpaa mod Nord
til Bornhøved, endelig langs Strømmen Schwentine til
Kieler-bugt. Paa de mange tvivlsomme Forhold ved Bestemmelsen
!) Paa denne Maade forstaaes ogsaa Adams Efterretning af R. Wagner,
Jalirbücher des Vereins für meklenb. Geschicbte LXIII (1898) 125. — Naar
der af flere Historikere tænkes paa en befæstet Grænsevold, har det heller
ikke den mindste Støtte, se Wagner 1. c, jfr. ogsaa H. Helmolt 1. c. 255,
Dr. Splieth i Correspondenzhlatt der deutschen Gesellschaft f. Anthropologie
1897, 28ter Jahrg. 95 f. — K. Jansen, i Zeitschrift der Gesellschaft f.
Schl.-H.-Lauenb. Geschicbte XVI. 355 og Poleographie der Cimbrischen
Halbinsel 38, tamker paa en fra Naturens Haand befæstet Linie, som man
yderligere har styrket; men herfor mangler jo Beviser.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
