Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
33
silder eller salder, brnges Verbet sélå om at Vandet rinder sagte’).
Flere norske Stednavne have ligeledes sil i Betydningen af det
langsomt flydende Vand mellem to Fald i en Elv8).
Alt dette er imidlertid kun usikre Gjætninger. De to sidste
Forklaringer gaa omtrent ud paa den samme Forstaaelse af Ordet,
nemlig som en Landstrækning af flad Natur med stillestaaende
eller svagt rindende Vand. Sillende findes efter Kilderne nær ved
Eider, det nævnes ved Siden af Jylland, men ogsaa ved Siden af
Angel, det maa være en Del af Sønderjylland og da vei snarest
det vestlige Kystland, hvor Naturforholdenes Ejendommelighed
kunde give Anledning til en egen geografisk Betegnelse, et Navn
for Marsklandet eller for det af Aaløb rigt gjennemstrømmede
Landskab Nord for Eidermundingen8).
Rimelighed taler vei ogsaa for, at Navnet sillende gaar igjen
i Navnet paa Øen Sylt, som i Breve af 1180 og 1203 kaldes insula
Seland, Siland, men i Breve af 1141, 1206 og 1241 skrives Sild, i
Kong Valdemars Jordebog Syld *).
Men, som alt sagt, vi staa her overfor meget Uvist.
Hovedsagen maa være at have slaaet fast, hvad det sidste Led af Sillende
betyder, og at Ordet som Helhed er dansk.
’) J. Nordlander, Om sil och sel i norrländska ortnamn (Nyare bidrag
till kannedoni om de svenska landsmålen II. ti (1882)). — Uvist er det, om
dette Ord tindes i Navnet paa en tæt ved Slien i Nærheden af Geel
liggende meget lav Mose Sylmaas eller Syllermoor (Joh. v. Schrøder,
Geschichte der 8tadt Schleswig 420).
3) Fritzner 1. c. sil.
8) P. G. Thorsen skriver i Fortalen til De med jydske Lov beslægtede
Stadsretter S. 5—6: ved .Sillende" kan vistnok kun menes den sydligste
Del af Slesvig, der i det hele var gjcnnemskaaren af Vandløb eller laa lavt
og gik imod Vest ud i Gninde og Øer.
4’l Diplomatarium Arnamagnteanum I. 246, 262, 287; Oldemoder 29
Suhm, Historie af Danmark X. 962; K. V. Jordebog 18, 52. Jfr. Thorsen
I r. og J. Kok, Det Danske Folkesprog i Sønderjylland II. 339.
3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
