Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
41)
Haandskriftet lader ingen Tvivl om Læsemaaden, men
Stedets grammatiske Uregelmæssiglied gjør det Spørgsmaal
berettiget, om ikke Afskriveren har gjengivet Originalens
Ord urigtigt. Kunde det ikke tænkes, at her har staaet
christianum, altsaa at kun een Konge døbtes, men at han
herskede over begge Folk?
En Kamp med Abodriterne nævnes som alt sagt ikke
paa den Tid, og dette Folk vedblev at være hedensk lange
Tider derefter.
Det maa endvidere huskes, at Abodriterne ikke styredes
af Konger, selv om en saadan Titel kan findes i Aarbøgerne fra
den ældre Karolingertid eller mulig en enkelt G-ang senere;
deres Fyrster kaldes duc es eller principes1).
Kilden synes endelig ogsaa at tildele Henrik en lidt
for stor Bedrift, idet den saaledes lader ham i en
Haandevending gjøre to Konger til Christne.
En enkelt af den senere Tids Gjengivelser af Notitsen,
!) 1 schol. 117 til Adam af Bremen liedder det, at Rygboerne alene
blandt de slaviske Folk have en Konge (Reune insula est Runorum____
qui soli habent regem), og dette gjentages af Helmold I. 2 jfr. 36 (S. 76).
Imidlertid er dette jo ikke noget afgjørende Bevis, men Kilderne ere næsten
alle enige herom.
Paa Karl den Stores Tid nævnes saaledes sædvanlig duces, men
Drosuk eller Thrasko kaldes dog, foruden dux, flere Gange rex (se herom
Abel-Simson, Jahrbücher d. Frank. Reichs unter Karl d. Groszen II. 147
jfr. 302). Sagen var jo den, at Drosuk ved sit Forbund med Karl skabte
sig en usædvanlig Stilling (jfr. L. Giesebrecht, Wendische Geschichten I.
101). Hertil maa ogsaa Helmold sigte i sit Udsagn om Wagrerne (I. 12):
tales autcm in eis quandoque reguli fuisse probantur, qui omni Obodritorum
sive Kicinorum et eorum, qui longe remoliores sunt, dominio fuerint potiti.
Paa samme Maade hedder det i det 12te Aarhundrede om Henrik
Godskalk-søn, efter at han har vundet stor Magt over mange Stammer: vocatusque
est rex in omui Sclavorum Nordalbingorum provincia (Helmold I. 36 jfr. I.
41: Sclavorum regulus). Iøvrigt bør det erindres, at naar i Aarbøger fra
Karl den Stores Tid ikke sjælden rex forekommer, skyldes dette Frankernes
mangelfulde Kundskab paa den Tid om de indre Forhold hos Venderne.
Senere bliver det anderledes. Dümmler, Ostfränk. Reich2 II 36 kalder med
Urette Dabomysl Obotritcrkonge (862); Kilden Rudolf fra Fulda har:
duccm eorum Tabomiuzlein (Pertz I. 374) og Hincmar: eorum regulum
(Pertz I. 468).
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
