- Project Runeberg -  Danmarks Sydgrænse og Herredømmet over Holstein ved den Historiske tids begyndelse (800-1100) /
50

(1900) [MARC] Author: Johannes Steenstrup
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

41)

at Folkene benyttede enliver Leilighed til at afryste den
Tvang, som var paalagt dem, og først efter lange Kampe
maatte Slaverstammerne underkaste sig. Otto lod rundt om
anlægge Fæstninger; det gjaldt om at faa de nyvundne
Landsdele saa vidt muligt bragte til at danne en Enhed med
Rigets øvrige Provinser. I Virkeligheden maa man ogsaa
sige, at Rigets Grænse nu ikke længer var Elben og Saale,
men Oder 1).

Imidlertid var de slaviske Folks nationale Uvillie
overfor Tydskerne saa stor og de Tydskes Fremfærd mod Slaverne
saa haardhændet, at disse jævnlig laa i Opstand mod deres
Herrer. Otto I indsatte Markgrever ved Grænserne for at
holde Landene i Ave, og deres Magt blev Grundlaget, hvorpaa
Hertugdømmerne senere udviklede sig; dette gjælder særlig
Sachsen.

Man maa imidlertid igjen spørge: hvem er paa disse
Tider Herre over Holsten? Tydskland har nu et sachsisk
Herskerhus, og Keiser Otto føler sig i særlig Grad som
Sachser, han dvæler helst og oftest i denne Landsdel. Men
har han nogensinde sat sin Fod i Holsten? Nei, ganske
sikkert aldrig, der haves ikke det mindste Vidnesbyrd derom.
Hans høire Haand i Styrelsen af de sachsiske Landsdele var
Herman Billung, han har formodentlig ogsaa søgt at byde
over transalbingiske Egne, men vi kunne aldeles ikke
godtgjøre, at han nogensinde har været i Holsten.

Imidlertid vide vi, at de Danske have givet ham
Anledning til Kamp. Da i Aaret 942 Kong Otto foretog en
Reise til Frankrig for at udsone sig med sin Svoger Kong
Ludvig og hjælpe denne til Fred med sine Modstandere,
ledsagede Grev Herman ham, og ved en Sammenkomst, hvor
blandt andre Ludvigs Tilhænger Hertug Vilhelm af
Normandie var tilstede, tiltalte Herman Hertugen paa dennes
eget Maal Dansk2). Denne udbryder forundret, hvor han

’) Hauck, Kirchengeschichte Deutsclilands III. 76 f.

2) Köpke u. Dnmmler, Otto der Grosze 128.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 20:10:26 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dksydgrans/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free