Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
81
skrift paa Søndervissing-Stenen fremsætter Professor Wimmer
den Formodning, at mulig en svensk Runerister og snarest
en Mand fra Vestergøtland, som har opholdt sig ved det
danske Hof, har indhugget den; her er nemlig Runen ,1,
bleven anvendt paa en Maade — baade som it og som c (æ) —
der især kjendes fra hin Egn af Sverige’).
Det Herredomme, som hine Konger af svensk Slægt
havde grundet, blev tilintetgjort af Kong Gorm, og derefter
— altsaa i Løbet af halvhundrede Aar — er der lige saa
lidt Tale om en svensk Kongeslægt som om et svensk
Regimente i nogen Del af Danmark. Ingen nordisk Kilde og
ingen fremmed Kilde antyder det Mindste herom. Saa
omsider ved Tiden 990 falder Erik Seirsæl ind i Landet og er
heldig i en Kamp; om han vandt et kortvarigt Herredømme
over Landet, er, som foran er vist, mere end tvivlsomt. Og vi
have ingen Grund til at sætte Erik i Forbindelse med Hedeby;
ingen af de gamle Krøniker henfører hans Herredømme særlig
til denne By eller til Sønderjylland. Man har fortolket
Runeindskriften om, at Torlv reiste Sten efter sin Fælle Erik, der
døde, da Kæmper „sade om Hedeby" (d. e. beleirede den),
saaledes, at Kampen stod mod Erik Seirsæl og Svenskerne,
men selv om saa var, er jo hermed Intet bevist om, at Kong
Erik besad et særlig slesvigsk Rige. Endelig er denue
Tolkning jo kun en Hypothese.
Derfor maa hele denne Lære om, at Svenske skulde
have taget Egnen ved vor sydlige Landegrænse i Besiddelse,
ganske sikkert forkastes.
Dermed bortfalder al den Bestyrkelse, som Udsagnene
i de historiske Kilder kunde give Dr. Sophus Müllers
Tolkning af selve Voldene. Jeg skal nu gaa over til at undersøge,
om disses Beliggenhed, Form og Bygning giver nogen Grund
•) Wimmer, I>e danske Runemindesmærker I. 7ti, 79. — Paa
Hobro-Stenen tindes ifølge Wimmer, Iiie Runensebrift 24ii f., ligeledes Runen |
brugt paa denne dobbelte Maade.
11
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
