Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO Begavet.
Faderen var en høi, knoklet Mand, lidt duknakket som
alle høie Mennesker, stærk og godmodig, som alle stærke
Folk i Almindelighed er.
Moderen var liden og spinkel, temmelig svagelig og
havde et fint, blegt Ansigt og et Par af disse smukke
graa-grønne Øine, der snart kan have et forunderlig mildt
Udtryk og snart kan skyde stærke Lyn. Hun havde en fast
Karakter, var retskaffen og stræng, og naar hun viste nogen
Svaghed, var det som hos alle Mødre kun ligeoverfor sit
Barn, det første og sidste i Ægteskabet.
Forældrene, som inden den gamle Proprietærs Død
havde boet i den nærliggende lille By, var dannede
Mennesker, der ikke omgikkes meget med de omkringboende
Bønder, og Sønnen, Lorenz, var heller ikke som
Bonde-børn i Almindelighed.
Han var svagelig fra Fødselen af, fin, bleg og spinkel
som Moderen og havde hendes smukke graagrønne Øine.
Det eneste, han havde arvet efter Faderen, var den store
krumme Familienæse.
Han holdt mest af at sidde stille i en Krog og læse
Romaner og nærede allerede i en temmelig ung Alder stor
Interesse for dramatisk Kunst.
Første Gang, han var med sine Forældre i Besøg i
Hovedstaden, saa han Operaen «Fra Diavolo», og da han
kom hjem, klæbede han øjeblikkelig et Ark Skrivepapir fast
paa sit Hoved med Oblater og gav sig til at hyle saa i
vilden Sky, at Moderen kom styrtende ind og troede, at
han havde brukket Benet, indtil hun blev oplyst om, at
han forestillede en italiensk Bondepige, der sang en Arie.
Siden overværede han altid de Forestillinger, som
omreisende danske Skuespillertrouper gav inde i Byen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
