Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Botanik.
I?
Øinene som en Primadonna ved et Secundtheater og gik
snøftende ned i Kjøkkenet.
Huslæreren vilde reise sig.
«Nei, sid stille, Vindahl,» sagde Lorenz, «ellers bliver
Blomsten ødelagt. Det var virkelig kjedeligt, at du skulde
komme og forstyrre os, Mor, Jomfruen pressede saa
udmærket.»
Vindahl tænkte det samme; men han turde ikke
sige det.
Den næste Dag kom Lorenz listende ned i Kjøkkenet
til Jomfruen.
«Jomfru Mikkelsen, du maa komme op til Vindahl.
Han er saa ulykkelig.»
«Hvad er paafærde?»
«Han har faaet Brev fra Ingeborg. Hun er forlovet.»
Jomfruen gik alene op.
Huslæreren sad der med mørke Miner.
Ingeborg havde skrevet, glad og lykkelig, som den
naturligste Ting af Verden, at hun havde forlovet sig, og
at hun var vis paa, det vilde glæde ham at høre, at det.
var med en smuk og brav ung Mand.
Glæde ham! Ak ja, vistnok havde han aldrig gjort
sig noget Haab om, at hun kunde blive hans. Hun boede
jo der langt oppe ved Bergen og han nede i Smaalenene,
og han havde heller ingen Fremtid at byde hende; men
det var alligevel tungt at vide, at hun tilhørte en anden.
«Har De hørt det, Jomfru Mikkelsen?»
«Ja, Lorenz fortalte det. Stakkels Dem, Vindahl.»
«Hun var saa smuk og saa god.»
«Ja, men hun var vist for ung for Dem. De skulde
have en ældre, forstandig Kone.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
