Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
IO
Begavet.
Paa Hjemveien vilde han lade Jens Kusk, som sad
paa Bukken i nyt, blaat Livré med straalende Sølvknapper,
lægge Veien forbi Doktor Londemanns Hus, og Gusta
Londemann, som altid pleiede at sidde ved Vinduet og
brodere, vilde da faa ham at se i al hans Glans kjørende
som en Prins med tre Heste. Det vilde sikkert imponere
hende.
Alt gik i Begyndelsen efter Ønske.
De Fremmede var sat af ved sine respektive Boliger,
og Lorenz sad alene og tronede i Vognen udenfor
Posthuset, medens Jens var inde for at hente Breve.
Jens var netop kommen op paa Bukken, da Lorenz
henne i Gaden opdagede en høi, kvindelig Skikkelse.
«Skynd dig, Jens, og kjør op gjennem Storgaden, inden
Tante Norderud faar se os.»
Men det var allerede for sent.
Tante Norderud vinkede bydende med sin store, brune
Haand, og de maatte holde.
Madame Norderud var Proprietærens Søster og gift
med en rig Bonde, Ole Daniel Norderud. Selv optraadte
hun fordringsfrit som en almindelig Bondekone og holdt
ikke meget af sin lille, fine, bymæssige Svigerinde. Hun
var en lang, knoklet Kone med grove Træk og stor Næse
som Broderen. Hendes Dragt bestod i en hjemmevævet
Kjole, et Strikketørklæde knyttet om Livet og en stor
sort Straahat med nogle skrækkelige Tøisblomster paa den
ene Side.
Hun ledede ved Haanden Datteren, Anette, en liden
Pige noget yngre end Lorenz. Anette var i Grunden rigtig
sød med sine tykke hvidblonde Fletninger hængende ned
ad Ryggen og sit friske, solbrændte Ansigt; men Lorenz
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
