Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Mødre.
89
Der faldt en klam Støvregn udenfor. Gaslygterne stod
og blafrede søvnig ligesom i Taage, og der laa et tyndt
Lag smudsigt Snesjap paa Gaderne.
Bybudet gik tungt og krumrygget og skjød med Besvær
Kjærren foran sig. Der laa et gammelt Hestedækken under
og en forreven Presenning ovenpaa. Det var Ferdinand
Verlunds Ligklæde.
Moderen gik bagefter Vognen, tungt og krumbøiet og
ligesom i Søvne.
Politibetjenten og Hottentotfruentimmeret stod paa
Trappen og saa efter dem.
«Der bliver vel ikke noget Forhør?»
«Nei, naturligvis.»
«Gudskelov. Kanske Politibetjenten skulde have Lyst
til en liden Toddy i dette fugtige Veir? Jeg skal saamen
ogsaa selv låve mig en liden Draabe for at friske mig op.
Jeg blev saa altereret. Det er kjedeligt, naar saadant noget
passerer i et ordentligt Hus.»
Begge gik ind, og Bybudet skjød videre med sit tunge
Læs og forsvandt i Taagen.
Lorenz stod og famlede med Portnøglen. Da han
vendte Hovedet, stod Fru Verlund lige bag ham.
«Godaften, Fru Verlund. Er De ude saa sent?»
«Ja, jeg har — hentet Ferdinand.»
«Ferdinand?»
«Han ligger — der — paa Vognen — død.»
«Store Gud, hvad siger De! Lad — lad mig hjælpe Dem.»
De bar ham ind gjennem Butikken og lagde ham paa
Sofaen i Stuen.
Da Lorenz kom op til sin Moder, sad hun fremdeles og
syede. Han var bleg og kastede sig rystende om hendes Hals.
Dilling. VII. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
