Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Begavet.
Saa tog hun ham under Hagen og løftede hans Ansigt
op mod sig.
«Lad mig se paa dig. Nei — du ligner ikke
Ferdinand — Gudskelov.»
«Mor, Mor, vær ikke vred paa mig!»
«Vred paa dig? Hvorfor?»
«Fordi jeg har været saa hjærteløs at leve flot
dernede og ikke tænkt paa, at du gik syg herhjemme og
arbeidede.»
«Nu kan jeg ikke mere. Nu faar du selv arbeide.
Du har vel begyndt paa dit store Stykke? Maaske er det
færdigt? Aa, Lorenz, det skulde være saa morsomt, om
du kunde tjene lidt, medens jeg levede, saa var jeg vis
paa, at du ikke kom til at lide Mangel nu, naar jeg gaar
bort, du, som er saa forvænt. Du har vel skrevet noget?»
Han bøiede Hovedet. Han kunde ikke lyve for hende
nu paa hendes Dødsleie.
«Lorenz?»
«Jeg — jeg skal begynde — nu.»
«Saa faar jeg ikke se det færdigt.»
«Mor, du maa ikke forlade mig. Nu skal vi have det
saa godt sammen, nu skal jeg blive flittig og arbeide for
os begge. Du har gjort det længe nok.»
«Det skulde nok være morsomt at leve endnu en Tid
med dig. Jeg er jo ikke saa gammel. Aa, denne Vinter
har været saa lang og ensom. Fru Verlund og jeg har
siddet sammen om Aftenen og grædt.»
«Stakkels Mor.»
«Nu er jeg tilfreds, nu kan jeg have dig hos mig til
at lukke mine Øine, og godt har jeg det i alle Maader.
Jeg ligger jo som en Dronning her i Salen, og jeg har
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
