Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hjemløs.
117
«Jeg lover dig, Beate, at jeg skal have Øinene med
ham, hvor han gaar, og hjælpe ham efter bedste Evne.
Han er min Broders eneste Barn, og jeg haaber, at
Falke-slægten ikke skal uddø med ham. Maaske kan han endnu
komme som Odelsmand til Falkestad. Der er meget godt
i ham. Hans største Feil er, at han er begavet.»
«Hvor kan du dog sige saadant noget?»
«Det er saa moderne nu for Tiden at være begavet.
Det er saa fint at være det; men der er saa faa, som har
virkelig Begavelse. Alle unge Mennesker leger Forfattere
og Kunstnere, til de tror, de er Genier, og saa ender de
som Middelmaadigheder, og en middelmaadig Kunstner er
det sørgeligste, som findes.»
«Du tror altsaa, at han ikke bliver til noget i Verden?»
spurgte Fru Falk med skjælvende Stemme.
«Det ved jeg ikke. Tiden vil vise det, og det snart
maaske, og vi vil begge haabe det; men én Ting ved jeg,
han kan blive, og det er ikke det daarligste.»
Hun bøiede sig over sin Svigerinde og hviskede hende
noget i Øret.
Der gled et lyst Smil over Fru Falks Ansigt. Saa
laa hun en Stund stille og drog Veiret dybt.
«Ragnhild, læg Puden bedre under min Ryg. Jeg —
jeg — kvæles.»
Hun havde saadant et underligt Drag om Munden.
Madame Norderud lagde hende tilrette og gik ind og
vækkede Lorenz.
«Dersom du vil se din Moder endnu en Gang i Livet,
saa kom ind. Hun har ikke længe tilbage.»
Fru Falk laa stille med foldede Hænder og syntes
at sove.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
