Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ud igjen. 131
Han sad med foldede Hænder i sin Seng og bad med
klar Stemme:
«Gud velsigne Mama og Papa og Lorenz Falk, som
har mistet sin Mama.»
Lorenz bøiede Hovedet. Der kom saadan en knugende
Smerte over ham. Han ønskede, han kunde have grædt;
men han formaaede det ikke.
Her i dette smukke Hjem følte han netop det store
Tab, han havde lidt.
Han havde nok været bedrøvet, da Faderen døde;
men den høie, duknakkede, tankefulde Mand havde altid
staaet ham mere fjern. Det var Moderen, som stedse
kjærlig havde staaet ved hans Side og fredet om ham i
Hjemmet.
Og nu var han hjemløs.
Han havde ikke mere nogen lun liden Rede, hvorhen
han kunde fly, naar han var træt af at flagre omkring
derude i Verdensstormene.
XVIII. Ud igjen.
Vognen fra Falkestad mødte ham ved Dampskibet.
Han kjørte gjennem den lille By, hvor alt var omtrent
uforandret med de smaa lysmalede Træhuse og store Haver
til Gaderne.
Der var Doktor Londemanns gamle Hus; men nu sad
Gusta ikke mere i Vinduet. Der var kommet nye Folk.
Hos Binbergs var derimod alt uforandret. Begge Frøk-
Dilling VII. 16
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
