Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Ud igjen.
123
Hende havde han næsten glemt under Sorgen, og hun
havde forhaabentlig ogsaa glemt ham.
Han reiste sig og gik videre.
Anette sad paa en Bænk og morede sig med at sparke
i Sandet med den ene Fod, akkurat som da hun var en
liden Pige.
Hun saa op med et venligt Smil og rødmede svagt,
da han kom.
Hun var rigtig smuk. Sørgedragten klædte hende
udmærket og fremhævede hendes lyse Teint og blonde Haar.
Der var noget Friskt og Rent over hende, bare
Blomsterduft i Atmosfæren omkring hende, ingen Parfume, for den
gaar til Hovedet.
«Det var morsomt at se dig igjen her paa Falkestad,»
sagde hun.
«Jeg gaar og opliver gamle Minder, smukke Minder
fra min Barndom. Dengang drømte jeg ikke om, at jeg
som fattig og hjemløs skulde vanke omkring her paa vor
gamle Familieeiendom.»
«Lorenz, du vil dog altid have et Hjem her hos os.»
«Ja, nu maaske, men senere —»
«Hvorfor ikke senere?»
«Naar du bliver gift, og her kommer en Mand paa
Gaarden.»
«Jeg gifter mig ikke,» sagde hun kort.
«Det siger alle unge Piger.»
«Tror du maaske ikke, at jeg har havt mange Tilbud?»
«Det tvivler jeg ikke paa. Der er mange —»
«— som gjerne vil have en saadan smuk Gaard,
mener du.»
«Og en smuk Pige paa Kjøbet.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
