Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i 62
Begavet.
«Ja, jeg er virkelig altfor venlig; men det gjør
ingenting. De bliver ikke mere indbildsk, end De allerede er.»
«Tak.»
«Ja, Dem kan jeg tale frit til, for De er ikke et af
disse almindelige Hverdagsmennesker. Ved De, hvorfor jeg
saa godt kan lide Dem?»
«Nei.»
«Det er, fordi De sletikke har gjort Kur til mig.»
«Vi har kjendt hinanden saa kort. Jeg kan jo endnu —»
«Nei, lad være med det, saa er De rigtig rar. Det
har altid været mit Ønske at have en god Ven, som man
kan passiare med, uden at man derfor skal være forelsket
i hinanden, for det bliver dog virkelig kjedeligt i Længden
med denne Forelskelse.»
«Ja, det ved Gud,» sagde han med Overbevisning.
«Kan De se, ja saa er vi enige. Men det har
desværre hændt mig et Par Gange, at jeg har truffet
et Menneske, som jeg rigtig godt har kunnet lide — som
Ven. Men saa har den Ulykkelige gaaet hen og forelsket
sig i mig.»
«Og saa har De forlovet Dem?»
«Ja, hvad vil De, en stakkels værgeløs Kvinde skal
gjøre? En Kjæreste er næsten en Nødvendighedsgjenstand
for en ung Enke. Jeg er jo endnu altfor livsglad til at
ville gaa i Kloster. Jeg vil endnu en Tid nyde min
Ungdom, jeg vil more mig, gaa i Selskaber og paa Baller, i
Theatret og paa Koncerter, og jeg kan jo ikke gaa alene.
Saa maa jeg enten sidde hjemme, eller ogsaa maa jeg
holde en Anstandsdame, en gammel arrig Frøken eller en
fattigfornem Frue, og det er ved Gud ikke morsomt, og
jeg har heller ikke Raad til det.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
