Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Begavet.
XXV. Paa gamle Tomter.
Indsejlingen til Kristiania er bekjendt for sin Skjønhed,
og smukt ligger Byen ogsaa med de dunkelblaa Fjelde i
Baggrunden og som Forgrund alle de smukke Øer,
overdryssede med fantastiske Villaer, der giver det hele et
sydlandsk Præg.
Men man skal helst se den i Solskin.
Naar Taagen ligger tyk og tung over Staden, og alt
er graat og vaadt, klamt og koldt, har den et andet Præg,
og naar man dertil som Lorenz Falk er i trist, graat Humør,
ser den temmelig trist ud, og dette Præg beholder Byen,
efterat man er kommen i Land i den. Man hører ikke
Gadesælgernes muntre Raaben som i andre store Stæder,
og alle Mennesker ser saa alvorlige, saa forskrækkelig
alvorlige ud. De hilser paa hverandre, som om de skulde
være til Begravelse, og taler altid paa Gaden med
dæmpet Røst.
En Franskmand, som var i Kristiania, paastod sogar,
at selv Hundene i Byen var saa alvorlige, at de ikke turde
gjø paa offentlig Gade for ikke at vække Anstød.
Lorenz gik i Land og slentrede opad Gaden.
Han mødte et Par Bekjendte. De maalte ham fra Top
til Taa og løftede modvillig paa Hatten med en Mine, som
om de var fornærmet over, at han var kommen tilbage.
Han havde ladet sit Tøi staa ombord og slentrede
videre uden nogetsomhelst Maal. Han vilde tage ind i et
Hotel, ligegyldig hvilket.
Han saa sig omkring til begge Sider, og med engang
fæstede hans Blik sig ved et Skilt malet i en Port.
Der stod med store sorte Bogstaver:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
