Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
i 62
Begavet.
Hun nikkede med Hovedet, saa de tykke Gulddobber
dinglede i Ørene, og trippede bort mellem Gravene.
Lorenz reiste sig ogsaa og begav sig nedover til Byen.
Paa Veien gik han indom for at hilse paa Vindahls.
De boede paa det gamle Sted og havde det net og ordentlig.
Fru Vindahl sad i Dagligstuen med sit Sytøi i Skjødet
og studerede en fedtet Leiebibliotheksroman, medens lille
Gaston, der nu var bleven en stor Dreng, holdt paa med
sine Lektier. Vindahl kom haltende ind fra Sideværelset
og trykkede hans Haand.
«Velkommen tilbage! Nei, hvor du er bleven gammel
og ser daarlig ud.»
«Ja, Aarene tager paa os alle, skjønt det kan man ikke
sige om Fruen. Hun blomstrer som en Rose.»
«Smigrer!»
«Ja, Georgine har holdt sig godt, og hun er en flink
Kone, skjønt hun fremdeles studerer sine Romaner. Ja,
nu skal vel du snart skrive en stor en, som hun kan
faa læse?»
«Aa, jeg har vist skrevet fra mig,» sagde Lorenz mørk.
«Aa, Passiar. Hør, Georgine, hent os et Glas Vin,
saa kan vi tale lidt sammen, og du, Gaston, kan faa Lov
at gaa ud og spadsere en Tur.»
De sad længe sammen, og Lorenz fortalte sine gamle
Venner om sine formørkede Fremtidsudsigter.
Da han gik, og de havde fulgt ham ud, sagde Vindahl
til sin Kone:
«Jeg skriver iaften til Madame Norderud, at hun maa
komme herind. Hun er den eneste, som kan bringe Orden
i Affærerne. Hos Finne maa han ikke blive boende. Finne
var istand til at gjøre en Drukkenbolt af ham.»-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
