Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Smukt Efteraar.
191
«Blive her, naar du gifter dig!» udbrød han og løftede
Hovedet.
Hun saa ham trofast ind i Øinene:
«Jeg gifter mig aldrig med andre end med dig, jeg,
Lorenz! Nu ved du det.»
«Anette, er — er — det virkelig dit Alvor?»
»Jeg har altid holdt af dig, lige siden jeg var en liden
Pige, som ikke kunde spille Prinsesseroller; men nu skal
jeg gjerne forsøge det ogsaa, hvis det kan glæde dig,»
sagde hun og pillede ved sit guldbroderede Forklæde.
Lorenz slog Armen om hendes Liv og lagde sit tunge
Hoved til hendes Skulder. Han vidste ikke, om han lo
eller græd. Maaske gjorde han begge Dele. Længe sad
de saaledes, indtil Døren blev sagte aabnet, og Madame
Norderud ståk Hovedet ind.
«Det var saa stille herinde — naa, endelig har han da
faaet Øinene op! Det er forskrækkeligt, hvor slige kloge
Folk kan være dumme, naar det gjælder deres eget Vel.
Ole Daniel, nu kan du faa Lov at komme og sig med det
samme til Tomine, at hun skal bringe en Flaske
Champagne ind i Storstuen; vi kan ogsaa være flotte, naar vi
vil, for nu skal vi drikke Forlovelsesskaal.»
«Men, Mor,» sagde Anette rødmende, «nu saa strax!»
«Synes du, det er for tidligt, Barnet mit? Jeg synes,
du har ventet længe nok, jeg.»
Anette svarede intet, men beholdt Falks Haand i sin,
medens de gik hen til Bordet, hvor Tomine, nu Fru Jens
Kusk, sjæleglad skjænkede i Glassene.
Senere spadserede de Nyforlovede i Haven, hvor de
satte sig paa en Bænk i Syrenlysthuset.
Lorenz tog i Vestelommen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
