Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
4
I Kupéen.
Døden havde med sin blanke Le fældet hendes
Nærmeste den ene efter den anden, og nu stod hun alene i
Verden akkurat som det gamle Træ og ventede kun paa
sin Dødsdom.
Hvor mange Minder knyttede der sig ikke til dette
Træ, der havde staaet udenfor hendes Vindu, fra hun var
en liden Pige; thi her i Huset var hun født, og her havde
hun tilbragt hele sit Liv.
Der i Alléen havde hun leget som Barn, og der
havde-hun spadseret som ung Pige, først alene — siden fik hun
Følge.
Hun huskede saa godt første Gang, hun saa ham.
Hun sad der ved Vinduet akkurat som idag.
Nu var hun hvidhaaret, indskrumpen og rynket. Den
Gang var hun ung og smuk med friske røde Kinder og
gult Haar.
Han saa op til hendes Vindu, og saa rødmede hun,
og det gjorde han ogsaa.
Siden gik han forbi hver Dag, og tilsidst begyndte
han at hilse. Hun gjengjældte hans Hilsen, det var
maaske ikke rigtigt; men han saa jo saa inderlig god og
beskeden ud.
Senere traf de hinanden tilfældigvis paa et Bal, blev
præsenterede for hinanden og dansede med hinanden hele
Aftenen.
De syntes, at de var gamle Bekjendte. De havde
seet hinanden saa tidt, og de havde jo elsket hinanden saa
længe — næsten tre Maaneder.
.Han friede ikke, derfor fik han heller ikke noget Ja;
men de blev enige om, at de skulde mødes paa Volden
den næste Dag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
