Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Det sidste Trå paa Volden.
5
Det var ved Foraarstid — akkurat som nu — Træerne
stod med sine lysegrønne Bladknopper.
Hun tog Plads paa en Bænk under det store Træ, det
pleiede hun saa ofte at gjøre, og hun havde sit Hækletøi
med; men hun rystede altfor meget paa Haanden til at
kunne arbeide. Han kom ogsaa strax og havde sine
Bøger under Armen; thi han var Student og skulde paa
Forelæsning.
De talte slet ikke om Kjærlighed. Guderne maa vide,
hvad de egentlig talte om. De var saa lykkelige ved
hinandens Selskab, og de var begge saa unge og
ufordærvede.
Siden mødtes de næsten daglig der paa Bænken. De
tænkte ikke, at der kunde være noget galt deri, og de
tænkte endnu mindre paa, at Papa kunde staa oppe i
Vinduet; men det gjorde han uheldigvis.
Papa gjorde, hvad alle Fædre gjør under saadanne
Omstændigheder, han blev vred og forbød de Elskende at
se hinanden oftere, og det var dumt; thi da forstod de
naturligvis begge, at de ikke kunde leve uden hinanden.
Hun græd en hel Del og lod falde Ytringer om, at
hun høist rimelig vilde afgaa ved Døden; men Moderen
trøstede hende.
«Vær du kun rolig, lille Marie, den Sygdom dør man
saamænd ikke af. En Smule Forelskelse og ulykkelig
Kjærlighed maa enhver ung Pige have. Det er en
Børnesygdom akkurat som Mæslinger og Ondt for Tænder.«
«Jeg faar aldrig mere Frederik at se.»
«Lad ham skynde sig med at tage sin Examen, saa
kan I jo forlove Jer ordentlig, naar han er bleven Kandidat.»
«Da ligger jeg paa Kirkegaarden.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
